Laos

Nakai – Tha Khaek

Etapen: Nakai – Tha Khaek (Thakhek), 83km

Højdekurve:
2010_04_06_elevation

Jeg startede fra Nakai tidligt, men først efter at have spist en gang ‘Red Curry’ (Thai mad) fra den rigtig gode restaurant jeg fandt i går.  Dagen startede på grus med en rigtig dejlig nedkørsel og vejen blev også hurtigt asfalteret.

Jeg mødte et par belgiere på cykel i dag, de kørte den modsatte vej og manglede stadig den elendige grusvej jeg var på i går; jeg misunder dem ikke!

Der var egentligt en grotte jeg gerne ville have set på vejen hertil, men jeg må have misset skiltet (skilte er heller ikke lige deres stærke side hernede!), så jeg så slet ikke noget af det Tha Khaek området er kendt for. Teoretisk set kunne jeg leje en MC i moren og tage på sightseeing, men jeg tror ikke lige jeg er til det…
Jeg var dog lige henne ved mundingen af en af de lidt mere kedelige grotter (det er altid de kedelige, der ligger tættest på vejen 🙁 ), der kommer kold luft ud fra den så den fungerer lidt som naturens egen air con. I denne hede hernede (150m over havets overflade) er alt køligt, godt!

5min før jeg kørte ind til mit guesthouse blæste det voldsomt op, og lige efter jeg var kørt ind af porten til guesthousen, kom der en voldsom torden skylle. Puh, det var tæt på! Regnen hjalp dog på temperaturen som nu er … udholdelig.

Planen er at fortsætte videre sydpå i morgen til Savannakhet, men så har jeg også brug for en fridag! Jeg kan mærke at benene bliver mere og mere brugte for hver dag…

Jeg fik en “Green Curry” da jeg ankom på guesthousen, og afsluttede dagen med en “Red Curry” igen på en dyr restaurant (jeg blev lokket derind af et WIFI skilt; det virkede selvfølgelig ikke:|). Men er jeg vild med de thailandske ‘karry’ retter? jo, det tror jeg nok….

Comments are closed.