Laos

Op på Bolaven Plateauet

Etapen: Sekong – Paksong, 102km

Højdekurve:
2010_04_14_elevation

Jeg startede med 25km sydpå, det var dejligt fladt men vinden var der stadig 🙁 Jeg svang mod øst og slap for modvinden. Desværre åbenbarede der sig en grusvej, jeg vidste sådan set godt den skulle være der, men jeg havde håbet det havde ændret sig siden guiden blev skrevet for 3år siden. Jeg vidste også at jeg skulle op i 1200m højde og at jeg nu var i 200m højde 🙁 Alt i alt noget der tydede på en hård dag 🙂

Grunden til at jeg skal på grusvej, er at jeg skal se et af de højeste vandfald (måske det højeste) i Laos: Nam Tok Katamtok og så et mindre vandfald der slet ikke har et navn.

Jeg fik set begge vandfald (der er ikke engang et ordentligt skilt til det højeste vandfald i Laos!), og det store var også rigtigt imponerende! Man kunne kun se det fra 100m afstand, men det var alligevel imponerende. Man føler sig lidt som Indiana Jones (Indiana Jones i cykelshorts og jersey) når man sådan kæmper (eller fumler) sig igennem junglen for at komme til et vandfald.

Længere oppe på Bolaven Plateau (som området/plateauet hedder heroppe i 1200m højde) begyndte kaffe buskene at kikke frem. Bolaven Plateau er kendt for noget af den bedste kaffe man kan få.
Mens jeg er her i Laos kaffe hovedstad må jeg lige have smagt noget af deres kaffe, bare lige for at se om jeg faktisk kan smage forskel…

Det var forbandet hårdt at cykle opad på den grusvej som går op her til Paksong. Man skulle have gjort turen omvendt. Opad på de gode veje, og nedad på de dårlige grusveje. Det må jeg skrive på min beskrivelse af turen /*reklame*/under ‘Legs’ beskriver jeg turene for andre cyklister/*reklame*/. I morgen har jeg dog så en rigtig slapper etape: Jeg skal ned fra 1200m højde til 200m højde, og det på gode veje! Der er et enkelt vandfald jeg skal se på vejen.

Da jeg kom ind i Paksong blev jeg oversprøjtet med gult vand (det lugter heldigvis ikke) af nogle knægte; jeg havde ellers undgået det indtil da. Efter 100km opad var jeg lidt små-gnaven, og det var slet ikke så sjovt med det vand, som jeg havde forestillet mig (hvis de havde ramt mig 40km tidligere tror jeg bedre jeg kunne have set det sjove i det) 😉

Det er første fest dag i Laos nytår (det foregår over 3 dage over hele Sydøstasien faktisk), og folk fejrer det overalt.
Kvinderne klær sig i pænt tøj, og går rundt med nogle pokaler af en art hvor der kan være noget i. Jeg ved ikke hvad der skal i pokalerne, men det ser flot ud, mændene drikker en masse Beerlao (Laos internationalt anerkendte øl og Laos stolthed) og børnene sprøjter med vand; alle er legale mål.

Comments are closed.