New Zealand

En god dag i sadlen på vej mod Nelson!

Etapen: Renwick – Nelson, 110km

Jeg tog afsked med ’Watsons Way Lodge’ (måske det bedste sted jeg har boet i NZ) lidt sent, men jeg er ikke en tidlig starter! Jeg syntes jeg var smart at sætte mit telt i læ under et blommetræ, men det viste sig at være ret skidt. Fuglene kan åbenbart godt lide blommer, og så sidder de i træet og skider på mit telt! Som bonus information kan tilføjes at fugle får tynd mave af blommer…

Det var den første ‘rigtige’ etape siden Wellington i dag, så benene og cyklen skulle bevise deres værd. Heldigvis bestod begge med glans 🙂

Vejret var rigtigt godt hele dagen, hvilket man desværre kan se på min farve i ansigtet (jeg synes ellers jeg smører mig med faktor 50 hele tiden), solen ER skarp hernede.
Der var en strid vind, som var i mod første halvdel af turen, og med sidste halvdel (hmm, det kan man vel egentligt ikke brokke sig over?!).

Der var en 200m stigning og en 400m stigning, men jeg susede over dem som var det Valby bakke! Det har ganske givet sin forklaring i at jeg ikke har brugt mine ben sådan for alvor siden før Wellington…

Jeg har fundet en campingplads, hvor der faktisk ikke var flere teltpladser, i stedet har jeg fået lov til at slå teltet op i ejernes forhave….Det er da service 😉

Nelson er noget ala. hippie hovedstaden på sydøen. Her er meget afslappet, og det skulle også være en fed by (jeg har ikke set meget af den endnu). Jeg fejrer nytår her og bliver her måske en dag mere….

4 comments to En god dag i sadlen på vej mod Nelson!

  • Margit Madsen

    Hej John

    Du ønskes et rigtigt godt nytår. Jeg håber du finder nogle at fejre det med.
    Vi havde julefrokost hos mor Kaja den anden aften og det var jo hyggeligt som altid. Fedt at HP og Stacy også var hjemme fra USA. Fortsat god tur.

    Knus Margit

  • admin

    Margit: Lige denne tid ville jeg helst være i DK (sådan omkring jul-nytår). Imponerende at i allesammen var der til julefrokosten?! det var dog alligevel fantastisk. Men man må jo tage det sure med det søde 🙂

    Nytårsaften foregik i shorts og t-shirt (for mange, jeg er for kuldskær :/), til gengæld var der en fantastisk solnedgang (jeg havde desværre ikke kameraet med :()

  • Mikkel

    Godt nytår. Håber du nyder sydøen lige så meget som os. Vi er på vej nordover mod Auckland her til aften.
    vh

    Malene & Mikkel

  • admin

    Mikkel & Malene: Godt nytår til jer også 🙂 Det er da helt umuligt at følge med i hvor i er! Jeg har faktisk ikke rurt mig ud af stedet siden i var i Quenstown…