New Zealand

Lake Waikaremoana

Etapen: Wairoa – Lake Waikaremoana, 65km

Det var en dejlig aften og nat. Det regnede kun lidt og var ellers stille og roligt 🙂
Jeg sov længe og tog af sted ved en 10-tiden om morgenen, vejret var igen godt. Solskin fra morgenstunden 🙂

Det blev en ret hård start på cykelturen igen (Otage Rail Trail tæller ikke rigtigt, da der ingen stigninger var). På ruten i dag var der en 600m stigning, og det meste af stigningen endda da vejen var blevet til grusvej. Pyha!
Benene er stadig ikke helt på samme niveau som de var før jeg tog på biltur med mor og far, men jeg håber at det snart kommer igen 🙂

Jeg fik reserveret transport til og fra Lake Waikaremoana vandreturen, og dernæst fik jeg bestilt plads i hytterne jeg skal overnatte i. Sidst (Abel Tasman turen) overnattede jeg i telt, men det store problem med det, er at et telt vejer, og hvis det styrter ned, er der ingen steder at gå hen for at blive tør. Jeg bryder mig egentligt ikke om at sove sammen med andre (det var sjovt i 6. klasse) men hvad gør man ikke for at slippe for at slæbe teltet!
Det skal retfærdigvis siges at der kun (indtil videre) er 6-7 pladser ud at 32 pladser i hytterne der er booket!

Turen tager 3 dage (forhåbentligt) og dernæst overnatter jeg her på DOC campingpladsen igen. Dvs. ingen internet de næste 3 nætter 🙁 her er hverken WIFI eller telefonsignal…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>