New Zealand

Hjemme igen og afrunding :)

Strellev

Ud over at jeg regnede med at jeg skulle flyve 12 timer før jeg faktisk skulle flyve, så gik turen hjem faktisk ret godt 😉

Jeg fik det bedste (turistklasse) sæde i hele Boing 777-300’eren på vejen hjem, nemlig det første sæde efter business klasse. Der er 2m benplads (en af mine kæpheste) og ingen midterplads 🙂
Turen hjem gik over LA, USA, men her var vi kun 1 time, flyet skulle bare lige støvsuges og tankes op, derefter gik turen til London (11t og 9t).
I Heathrow i London ventede jeg 3 timer, og det skulle vist være godt da Heathrow vist er kendt for at sende bagage i alle mulige retninger hvis man har mindre tid end 3 timer der. Herefter gik turen med et SAS fly til Kastrup (2t).

I alt tog turen Auckland til København 22 timer (26 timer med ventetid).

Jeg tog med et tog fra København til Fredericia og blev hentet her af far – Endeligt hjemme i Strellev igen 🙂

Nu her, en uge efter at jeg er kommet hjem, er jeg ved at være vænnet til at sove i en seng igen (det tog ikke lang tid ;)). Jeg har også snakket med universitetet i Aarhus, og det lader til at alle kommer ind på den kandidat uddannelse jeg har søgt, hvis de opfylder kravene. Da jeg (tror jeg) opfylder kravene skulle jeg være ret sikker på en plads. Så ved jeg hvad jeg skal bruge de næste 2 år på!
Derudover har jeg snakket med en kammerat i København om at låne hans lejlighed i et par måneder (den samme lejlighed jeg har boet i de sidste 2 somre), så mit liv er planlagt for et par år 😉

Hvis man sådan skal summere lidt op på cykelturen i NZ. Så var det en rigtig god tur, og hvis der er nogen der sidder med en lille turcyklist i maven, er NZ bestemt et sted der skal overvejes. Der er en fantastisk natur og mennesker er flinke og man kan faktisk tale med dem.

Statistik:
-Distance cyklet: 4197km
-Antal punkteringer: 0 (:))
-Antal egere knækket: 11 i NZ + 1 i flyet på vej hjem 
-Antal egere skiftet på turen: 51 (jo! Og det endda kun på baghjulet)
-Tid brugt på turen: 144dage (4m 24d)
-Nætter i telt: 140nætter i NZ – 3 i hytte på Whangaramoana tramp – 2 i værelse i Wellington – 2+4 nætter i Auckland på hotel = 129 nætter i telt
-Antal gange sovepose er blevet vasket: 0 (den trænger også!)
-Antal gange dele af teltet har flydt på en vandpyt om morgenen: 3 (tak gud for at bunden er ret vandtæt!)
-Antal andre turcyklister mødt: utallige, flere på én uge i NZ end på 5 måneder i Sydøstasien.
-Antal gange jeg har sovet ulovligt: 1 (men jeg vidste ikke det var ulovligt)
-Længste distance på én dag: Arthur’s Pass – Christchurch, 160km
-Højeste punkt krydset på cykel: 1265m (Island Saddle, Rainbow Road)
-Stejleste bakke: 16% konfirmeret
-Vægt (altså cyklens): omk. 58kg. Cyklen vejer ~18kg og bagagen er så ~40kg.
-Antal fotos taget: 13650
-Antal fotos gemt: 3918

Med disse or vil jeg sige tak for denne gang til alle der har læst bloggen 🙂
Med venlig hilsen
John

Comments are closed.