Vietnam

Saigon og Mekong deltaet

17. juli
Vi tog på en halvdags rundtur i Mui Ne området hvor vi blandt andet skulle se Fairy Stream, White Dunes og Red Dunes. Jeg ville specielt gerne på turen fordi vi kunne se solnedgangen over de røde klitter ( = fotomuligheder). Det startede dog med at Fairy Stream, som booking bureauet sagde lå på vejen til de hvide klitter, faktisk lå 200 meter fra hotellet. Vores Jeep kom, kørte os 200 meter og sagde så farvel igen – jan ville komme tilnage om 40 minutter. Jeg skummede lidt over at bureauet ikke havde sagt at vi var så tæt på Fairy Spring, men ok.
Faity Spring er et flodudspring (læs: bækudspring), der er køn fordi den indeholder forskellige farver sand. Vi så både det røde, det hvide og det sorte sand. White Dunes (Hvide klitter) er et mindre område med ørken, de lokale udlejer sand gocarts og turisterne kører så rundt, vi nøjes med at gå en tur rundt i området (vi er ved at være gamle :-|). De røde klitter var klitter af, tada, rødt sand. Området var også lige stort nok til at man kunne føle sig som i en ørken, men også kun lige. Solnedgangen manglede, da det var overskyet 🙁

18. juli
Vi tog bussen til Ho Chi Minh City (HCMC) eller Saigon. Turen var ret kedelig, men det at komme til Saigon var vildt. Der er meget gang i den i det område vi kom til, hvor vi også bor. Mie sammenlignede det med Khao San Road i Bangkok, Thailand (Der har jeg ikke været meget). Det er mange mennesker hele døgnet, og en dejlig energi i kvarteret.
Vi fandt en tur til Mekong deltaet, som jeg gerne vil se. Vi tager en 2 dage-en nat tur. Vi så på forskellige ture, mange med noget de solgte som home-stay dvs. man bor og spiser hos en lokal familie. Det kostede dog lige så meget som at bo på et godt hotel, og faktisk boede man ikke hos familien, men i et udhus, fælles med alle andre turister, uden air-con. Jeg følte faktisk at det var lidt et rip-of og fik overtalt Mie til at vi tog turen med hotellet.

19. juli
Vi tog tidligt afsted på vores tur til Mekong deltaet. Vi er en stor gruppe (det var en billig tur). Vi brugte en stor del af dagen i en bus, men vi nåede dog forbi et sted de lavede kokosslik, og nåde at sejle ret langt på Mekong floden – både i store både og i små både.
Vi endte på et 4 stjernet hotel i Can Tho hvor vi var ved at komme op at skændes med guiden (han har sin plan, og den skal man ikke sætte spørgsmålstegn ved). Om aftenen gik vi tur i byen og så de første tiggere vi har set herovre – de brugte så tilgengæld babyer til at tigge med….

20. juli
Tidligt op igen, og så gik turen ud til det flydende marked. Det flydende marked her bestod af store både der solgte frugter, og folk i mindre både der handlede ind hos dem. Det var ret sjovt at se. De store både havde alle en lang ping stikkende op i vejret. På denne pind, var der så sat f.eks. en mango fast – så kunne de handlende se at denne båd solgte mango. Det var ikke så turistet som frygtet.
Vores guide er meget flink over for os i dag. Vietnamesere taber ansigt ved at blive vrede, og det er måske det han kompenserer for at han blev i går.
Efter Det flydende marked tog vi den lange tur tilbage til Saigon.
I Saigon havde vi reserveret et godt hotel, som vi har i 2 nætter. Det er højsæson for turister lige pt. og mange steder har de udsolgt. Man er faktisk nødt til at booke i forvejen for at få det man gerne vil have.

Saigon blev omdøbt til HCMC efter at amerikanerne og sydvietnameserne tabte Vietnamkrigen, men det virker som om at de fleste kalder HCMC for Saigon i det sydlige Vietnam, mens at folk kalder byen for HCMC i det nordlige Vietnam – men det er mest noget vi har lagt mærke til.

Comments are closed.