Vietnam

Hanoi og endelig hjem

27-07-2013
Vi vågnede i Hanoi (kl. 6) og begav os tilbage mod Hanoi Elite Hotel. Sjovt nok ville ingen af de 200 taxi chauffører der holdt ved togstationen og ventede køre os ned til hotellet med taxameter slået til (det har vi ikke oplevet før). Efter meget palaver, og kontakt med mange chauffører, fandt vi én der ville køre os med taxameteret slået til, han var dog ikke glad for det (hvorfor ved vi stadig ikke).

Hotellet ventede os og tog vel imod os. De havde et rum klar allerede kl. 7 (normal check-in er kl. 14). Vi var begge trætte og holdt os bare kørende gennem dagen for at kunne sove næste nat (vi skulle afsted med flyet dagen efter kl. 8.30).

28-07-2013
Vi vågnede tidligt, og fik en madpakke med fra hotellet (som de ikke ville have betaling for! stort). Det gik hurtigt med at aflevere bagagen i lufthavnen og vi kom på vores fly. Vi flyver med Finnair (finsk) og har været godt tilfreds med service og benplads (en af mine kæpheste).
I Helsinki havde vi 5 timer, og da lufthavnen var ret lille og lå tæt på byen, besluttede vi (Mie var primus motor) at bruge tiden inde i byen. Det var en god beslutning! Vejret var rigttigt godt, og vi nød kikket. Faktisk lå Kongeskibet Norge i havnen, og kongen og dronningen var åbenbart i land.
Tilbage i DK, prøvede vi at finde et tog til Vejle, men det var vældigt besværligt, da lillebæltsbroen var ved at blive repareret. Tilsidst endte det med at vi tog en taxa hjem fra Fredericia kl. 2 om natten. Men vi kom hjem i fin stil 🙂

Vi havde en rigtig god tur, og kan bestemt anbefale Vietnam 🙂

Her lige alle de panoramabilleder jeg tog i Vietnam. Af en eller anden grund ville min lille computer ikke sammensætte billederne på turen – det ville min computer herhjemme – her kommer de.

Comments are closed.