Iceland

40: Rygvind mod Den Blå Lagune

Etapen: Þorlákshöfn – Grindavik, 61km

Vejret var godt, solen skinnede og den lille modvind jeg skulle have haft mod mig (ifølge vejrudsigterne) var blevet til en frisk medvind (det kan man ikke klage over). Selv om jeg ikke har cyklet meget, siden sidste cykelfridag, er jeg alligevel lidt mat i geledderne i dag. Hvis jeg havde haft længere tid her på Island, ville jeg have fundet et sted og holdt en længere pause fra cyklingen, men jeg kører på de sidste dage, og nøjes med at tage en enkelt fridag i morgen.

Det var faktisk et rimeligt flot landskab i dag. Jeg havde forventet mere af det samme fra i går, men der var faktisk noget at se på i dag. Men som Kirsten skriver i en kommentar, så er her øde. På de 60 km i dag, var der ikke mange bebyggelser.

Grindavik ligger meget tæt på “Den Blå Lagune”, som er en geotermisk kilde (eller rettere; spildevand fra et geotermisk kraftværk). Den er meget populær blandt turister – nok fordi den ligger så tæt på Reykjavik. Jeg overvejer om jeg skal tage derud på fridagen i morgen, men det koster, så vidt jeg kan se på nettet, både en arm og et ben (8000ISK ~500DKK), men så får man også en muddermaske med i købet (?!). ‘Den Blå Lagune’ er åbenbart så populær at man skal bestille tid til den…. Jeg smutter lige forbi turistinformationen senere og får alle detaljer…

kl 13: Ved nærmere check kan jeg se at ‘Den Blå Lagune’ er fuldt booket for i morgen indtil kl. 21. Så giver det sig selv – det må blive næste gang jeg er heroppe…

kl 17: Ved senere check, kan jeg se at der er kommet en åbning i morgen kl. 12 middag, så den har jeg sat mig på….

Der er ikke meget at se i Grindavik, men det er en rimelig størrelse by, med 3000 sjæle. Det er som om, at de byer der er i nærheden af Reykjavik ikke har så meget liv (Selfoss blandt andet). Det er måske naturligt at de folk som bor i de byer, tager til Reykjavik for at gå i byen eller ud at spise, og at der derfor ikke er noget stort marked for byliv i byerne omkring Reykjavik. Der er dog mere liv her i Grindavik som der var i Þorlákshöfn (der var heller ikke meget liv). Campingpladsen her i Grindavik er også rigtig fin; et godt sted at holde en fridag.

Navne på islandsk: Jeg snakkede med en lettere overrislet islandsk ungersvend til festivalen på Heimaey. Han fortalte at man stadig bruger traditionen med at give efternavne efter faderens eller moderens fornavn. Eksempel: Min far hedder Arne og min mor Anny. Hvis jeg var født heroppe, ville mit efternavn have været Arnessøn (-son) og min (imaginære) søsters efternavn ville have været Arnesdatter (-dóttir). Hvis min far var ukendt (eller måske ude af billedet), ville mit efternavn have været Annyssøn. Jeg synes det er cool de har beholdt den tradition, vi også praktiserede i Danmark engang.

2 comments to 40: Rygvind mod Den Blå Lagune

  • Kirsten Clausager

    …og nogle børn efter forbindelser under krigen kom til at hedder Erlendsson – eller -dóttir: søn/datter af den fremmede…