Patagonia

39. Buenos Aires

Etape: Buenos Aires, rundtur i byen på cykel

 

Der var en demonstration udenfor vinduet da jeg stod op (10 etager nede på gadeplan). Jeg forstod kun ordet ”trabajo” som betyder arbejde. Her er det sikkert ikke folk som ikke gider arbejde, nok nærmere folk som gerne vil arbejde – dén bevægelse ville ikke blive populær i Danmark.

Der er morgenmad med i prisen for hotellet, og det er rigtig engelsk morgenmad med bacon og æg. Det har jeg savnet.

Jeg gik lidt rundt på må og få, indtil jeg besluttede at lægge en plan. TripAdvisor (hjemmeside med brugerkommentarer til ting man kan gøre i byen eller restauranter man kan besøge) havde en rundtur i byen på cykel i høj kurs. Min egen cykel er pakket ned, og jeg ville heller ikke bryde mig om at starte med at cykle alene midt i Buenos Aires centrum. Jeg meldte mig til den guidede cykelrundtur der startede kl. 14.

Buenos Aires er spansk for ”milde vinde” eller ”god vind”, begge ting jeg savner efter cykling i det sydlige Patagonien. Det skulle også vise sig at vinden var ganske mild i dag.

Jeg var eneste cyklist der havde meldt sig til turen i eftermiddag, så Marianna (guiden) tog mig på en 3,5 timers tur rundt i byen på cykel. Hun fortalte en masse om de forskellige steder historie, og det hele med en entusiasme der tydede på at hun godt kunne lide arbejdet (eller også var det fordi hun var ung: Hun gik på første år på universitetet).

Vi snakkede om mange ting. Hun var en stolt argentiner, noget som ignoranter fejlagtigt tager som et udtryk for nationalisme, og det fremgik af hendes forklaringer. Hun var dog også realist og det skinnede igennem.

Jeg har nok lige været hurtig nok med at fremhæve Argentina som et økonomisk godt eksempel (jeg vil dog fastholde at Chile er et økonomisk godt eksempel). Hun fortalte at der lige pt. er en inflation i Argentina på 48%. Det er jo helt vanvittigt. Det vil sige at 1liter mælk i dag koster 6kr og næste år 9kr, uden at lønnen nødvendigvis er ændret. Det er dræbende for et lands økonomi. Men, det er godt for turister.

Vi var i Boca distriktet. Fodboldfolket kender måske Boca Juniors, et af de bedste hold i Argentina. Vi cyklede forbi deres stadion og hun fortalte historien om deres blå-gule farver: Da Boca Juniors blev stiftet ville de spille i sort/hvid, men da et andet hold også spillede i sort/hvid i samme række, aftalte de to hold at spille en kamp og det hold der vandt, beholdt deres sort/hvide farver. Boca Juniors tabte. Boca Juniors managers besluttede så at gå ned på havnen, og tage farverne fra det første skibs lands flag der lagde til kaj. Gæt selv hvilket blåt og gult farvet flag der blev grundlag for Boca Juniors farver? Hint: Landet har i sin allerfineste stund lagt navn til en pølseret. Ja, seriøst!

Marianna havde ’maté’ te med. Det er en slags te der drikkes bl.a. med socialt formål. ’Te’-bladene fyldes i en special kop (ofte meget fint dekoreret) og der hældes varmt vand på. Nu kan maté drikkes med et slags sugerør. Som med japansk te ceremoni, er der nogen spilleregler der skal overholdes. Hvor japanere er meget stringente og regelbaserede, er argentinere ikke; så de spilleregler der findes kan tages meget let. Teen smager som grøn te, men indeholder noget der svarer til koffein.

Ved præsidentpalæet snakkede vi Peron (Evitas mand). Peron var militærmand, og relativt højt oppe i graderne, da han mødte Eva. Han var 50 og hun var 25, på det tidspunkt. Han blev valgt til præsident ved en folkeafstemning i 1946, hvor Eva hjalp ham meget (hun var allerede populær blandt befolkningen på det tidspunkt). Eva blev med tiden til Evita (kælenavn givet af befolkningen).
Peron fik, efter valget ændret forfatningen, så han nærmest blev diktator. Men som jeg fortolker det, så blev han en ’god’ diktator (dog nok ikke for eliten). Ham og Evita fik bl.a. indført betalt ferie, betalt pension og stemmeret for kvinder.
Evita fik tidligt kræft og blev syg. Det var under denne sygdom at hun holdt en tale fra præsidentpalæet The Pink House (ikke ’Det Hvide Hus’ men huset er faktisk lyserødt) hvor hun sagde ”Don’t cry for me Argentina…”. Udsagnet er gjort udødelige i Andrew Lloyd Webber musicalen ”Evita” med sangen af samme navn. Eva Peron er stadig meget populær den dag i dag, 60 år efter hendes død.
Peron har lagt navn til en ideologi Peronismen som, jeg forstår som, en slags pragmatisk socialisme. Folk hernede definerer sig stadig som ’Peronister’ eller ikke.
Peron fik dog lidt hug af Marianna, da han, som vi godt ved, gav asyl til nazister efter WW2. Det fremgår ikke klart hvorfor han gjorde det.

Ved et mindesmærke for Falklandskrigen snakkede vi om denne krig. Der var navnene på de godt 600 argentinske soldater der blev dræbt i krigen. Men som Marianna sagde, var der efterfølgende 500 argentinske soldater der havde begået selvmord – dem var der ingen plakker over.
Hun fortalte endvidere at grunden til at Falklandskrigen (6 uger i 1982) blev startet af Argentina, var at det militærdiktatur der havde magten på det tidspunkt (1976 – 1983) var meget upopulært. Styret regnede med at de kunne skabe opbakning bag sig, ved at skabe en ydre fjende, i dette tilfælde UK (Falklandskrigen kunne, med farvede briller, godt ses som en befrielseskrig, da Argentina har været inde over øerne før). Men styret havde klart regnet med at Thatcher ikke ville gå i krig så langt fra UK. Thatcher var på en klar udebane, geografisk (min tanke; er der andre kvindelige statsledere der har ’startet’ en krig?). Det ville Thatcher dog, på beboerne af Falklandsøernes opfordring, og Argentina, som på det tidspunkt havde langt ringere militære styrke end England, fik i den grad smæk.
Endnu engang fik jeg bekræftet at den krig stadig sidder dybt i argentinerne. Marianna kaldte det Argentinas ’Vietnam’. Jeg troede seriøst den krig var lukket og glemt, men det bliver krige nok aldrig. Danskere var jo også helt oppe at ringe da ’1864’ serien blev annonceret, fordi det var så betydende et øjeblik i vores historie. Det var om en dansk krig der foregik for 150 år siden.’1864’ serien var så et eklatant makværk som så meget andet Bornedal har lavet, men folks interesse for historien var jo reel.
Folk som var levende dengang, kan måske huske at mange af de UK-soldater der døde, døde p.ga. franske Exocet missiler – noget der ikke hjalp på det UK / franske diplomatiske bånd.
De argentinske veteraner havde, ud over at de tabte en krig, også den forsmædelighed at de kæmpede for det forhadte militærdiktatur. De har ikke haft det let efter krigen…
Det der med at prøve at skabe popularitet, ved at fremmane en ydre fjende, synes jeg, lyder som det EU prøver at gøre med Rusland (og Trunp) lige nu. Heldigvis er EU ikke noget militærdiktatur; der er jo ingen EU-hær. …Endnu…
Men der er godt nok ikke meget demokrati over EU; Mickey Mouse parlament (slå det op, hvis tvivl) valg taget i betragtning. Historien burde have vist os at det er uholdbart. Når der så samtidigt er en drikfældig leder, undskyld, leder med Iskias nerveproblemer i toppen, er en kort demokratisk snor endnu vigtigere. Hvilket ikke er tilfældet i EU. IMHO (In My Humble Opinion).

Vi så en parade af skulpturer af kendte argentinere. Men Messi var blevet hugget 2 gange nu – der var kun resterne af armeringsjernet tilbage – så de vil ikke lave ham igen (hvem sagde den lille havfrue?).

Det var en glimrende, på grænsende til fremragende, cykeltur (3,5 time for 250kr), og jeg kan på det varmeste anbefale sådan en tur, i stedet for at sidde i en tur bus og høre en båndet beskrivelse, mens man alligevel blunder i varmen.
BA er for resten helt flad; tænk København uden Valby bakke. Der er samtidigt cykelstier på en meget stor del af vejene her i midtbyen hvilket (vigtigere!) gør at chaufførerne er vandt til cyklister, og faktisk bruger deres spejle når de laver et højre sving.

Der er varmt her i BA. I elevatoren i går ’snakkede’ jeg med en argentiner. Han sagde vejret var dejligt, jeg sagde at det måske lige var varmt nok, han sagde at det var dejligt fordi det var så køligt. Jeg sagde så, at jeg lige var kommet fra Ushuaia,’ahhh’ sagde han så som om han forstod.
Det ER godt vejr her i BA. 25-30 gr. om dagen og 15 om aftenen. Det er behageligt og ikke stegende, som visse steder. Det er specielt lækkert efter kulden nede sydpå.

Jeg tog på samme restaurant som i går. Problemet, for mig, her i Argentina er at, folk arbejder om morgenen, holder fri mellem 12/13 og 16/17 stykker (siesta), arbejder til klokken 20/21 og først derefter spiser de. Dé restauranter jeg gerne vil spise på, åbner først klokken 20 om aftenen og det er 2 timer efter min mave begynder at knurre. Min steak restaurant har åben hale dagen – derfor mit valg (og så er maden himmelsk).

De sidste par billeder er min udsigt fra hotelværelset.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>