Patagonia

40. Buenos Aires

Etape: Buenos Aires, gåben og metro

Jeg tog metroen ud til kirkegården ‘La Recoleta Cemetery’. Den er en af de store turiststeder i Buenos Aires (BA), fordi den er indrettet helt specielt og Evita (Eva Peron) ligger her. Specielt indrettet, fordi der ligger den ene kapel efter den anden med smuk kunstnerisk udsmykning. Evita og, hendes mand, Juans kapel er ikke det største; faktisk er det ret diskret – hvad Evita ikke var i levende live.
Kirkegården er vist stadig i brug; jeg så i hvert fald en plakke på et kapel, med årstallet 2010 på.

Metroer plejer altid at være til at finde ud af i storbyer, modsat busser, jeg kan ikke engang finde ud af busserne i Aarhus. Jeg tager aldrig bybusser i udlandet. BA’s metro er ingen undtagelse. Man køber et magnetkort (det ligner et dankort/sygesikringskort) til 16kr og den kan man så sætte penge ind på. Man bipper den så når man går ombord på metroen. Det koster vist 16.5$ARG ~ 3kr for en tur (ligegyldig hvor langt).

I går, da jeg gik rundt med mit spejlrefleks kamera om halsen, sagde en venlig pige at jeg nok burde ligge kameraet i min rygsæk i stedet, da den ellers kunne blive hugget. Den opfordring har jeg fulgt siden. Nu hvor jeg kikker efter, kan jeg se at mange af de lokale går med rygsækken på maven, for at den ikke skal blive hugget.
Min guide i går sagde også, at hvis jeg ville se La Boca området igen (hvor Boca Juniors holder til), skulle jeg tage en taxi, da det ikke var smart at gå igennem de områder der leder til La Boca. Det er åbenbart ikke helt så sikkert som man ellers føler sig. Men jeg tror, at her i turistområderne hvor jeg bevæger mig, er det relativt sikkert (her er i hvert fald mange politifolk).

Kl 15 tog jeg hen til Plaza de Mayo, som er Buenos Aires officielle centrum. Her ligger Metropolitan Cathredral og præsidentpalæet. Jeg tog nu derhen for at se ’mødrene fra Plaza de Mayo’.
Under militærdiktaturet i 1976 – 1983, ’forsvandt’ der op mod 9000 personer. Deres mødre begyndte dengang, stadig under militærdiktaturet, at demonstrere foran præsidentpalæet, for at komme i kontakt med præsidenten og finde ud af hvor deres børn var. De fik aldrig foretræde for ham.
Der er stadig forsvundne folk og der mangles stadig at blive ført retssager mod dem, der udførte og beordrede torturen og henrettelserne – derfor demonstrerer mødrene stadig. ’Mødrene fra Plaza de Mayo’ kendes på deres hvide tørklæder.
Det virkede lidt som en generel demonstration mod alt muligt nu. Der var flag fra Brasilien om frigivelse af en brasilianer og der var andre sager, der også blev gjort opmærksom på. De folk der var flest af, var turister med kameraer som jeg, og jeg tror de fleste, som jeg, blev skuffet over, at de eneste 2 personer med hvide tørklæder, arbejdede i en bod med at sælge ting der omhandlede ’Mødrene fra Plaza de Mayo’ (hvilket jo kunne være reelt nok).
Under militærdiktaturet var det politiet der udførte torturen og henrettelserne på ordre af militæret. Min guide i går, mente ikke at folk stoler på politiet endnu. Hun sagde, at politiet arbejder for regeringen ikke for folket. Argentinerne har en sund skepsis over for autoriteter, og de tager ikke demokrati for givet.

Jeg nyder maden og priserne på maden hernede. En sult der ikke stilles på en god restaurant, er en spildt sult. I dag ville jeg prøve noget andet end steak (ikke fordi jeg er træt af steak, slet ikke, men man skal jo forny sig). Jeg fandt en fornem seafood restaurant med gode karakterer (og billige priser) og kastede mig over en gang dybstegt ’alt godt fra havet’. Der var blæksprutteringe, hele små blæksprutter, krabbe og (troede jeg) dybstegte grønne bønner. Men de grønne bønner viste sig at have øjne, og var faktisk hele små fisk. Der var godt nok mange proteiner i det måltid – tjeneren havde også prøvet at gøre sig selv forståeligt at det var en stor portion. Jeg fik ½ fl. lokal hvidvin til og kom af med 125kr (det var efter godt 10% i drikkepenge). Det er så billigt at spise hernede på rigtigt gode restauranter at det skal udnyttes maksimalt.
We cannot display this gallery

Der er mange tangoshows hernede, og det var noget jeg følte, jeg blev nødt til at se. Tango er en argentinsk opfindelse. For dem der ikke ved hvad tango er, så er det en ret sensuel dans, hvor manden er en mand og kvinden er en kvinde, og hvor de under dansen, kommer meget tæt på hinanden. Normalt er det et ’dinnershow’, med spisning og derefter en times tango opvisning/show. Jeg havde læst maden ikke var speciel god, så jeg nøjedes med showet. Det var et fint show med nogen fantastiske dansere. Det kostede 150kr, og det var vel ok (der var et band og mange dansere)
Hvordan danserne kan holde en professionel distance når de danser så tæt og sensuelt er over mit hoved, men det er selvfølgelig heller ikke sikkert de kan. Jeg håber ikke, for tangoen, at MeToo slår igennem her i landet.
Præsentationen til showet blev givet på spansk, engelsk og … kinesisk, det siger lidt om hvem der er turister hernede. Jeg tror faktisk det er kineserne der ligger de store penge. Jeg lagde mærke til at de hvide sad, sammen med mig, på de billige pladser og kineserne havde taget de dyre pladser. Men lige netop til de her forestillinger, tror jeg, at der kommer mange krydstogtsturister og ser med, og det er måske der kineserne befinder sig.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>