Thailand

Juleaften mm.

Mor og far vækkede mig om morgenen den 22. dec. kl. 7. De var lige ankommet med en natbus fra Bangkok, og var modne til at komme i seng (de havde dog vist sovet lidt på bussen).
Jeg havde i forvejen bestilt et ret godt værelse på hotellet jeg bor på, så de blev indkvarteret på fornemste vis.
Vi brugte resten af dagen (efter de var kommet i omdrejninger igen) på at se byen (ikke noget kulturelt her!) og stranden (som sagt; den har en smuk solnedgang:)).
Den 23. fik vi sent post til DK. Jeg havde et par dykker teori bøger som jeg ikke får brug for på denne tur (hvis nogensinde mere). Det virkede ret effektivt på posthuset, men var ikke billigt. Jeg kom af med 180DKR for 3 kg. Og så er det først garanteret hjemme i DK om 3 måneder 😐
Vi havde (efter at forældrene havde set byen) besluttet at tage videre efter juleaften. Valget faldt på Ko Lanta, som er en anden ø hernede. Jeg havde været på øen før (i 2001) og syntes rigtigt godt om øen, og jeg må nok indrømme det var mig der skubbede meget på for denne ø. Vi bestilte billetter til den 25 dec. om morgenen.

Juleaften
Vi havde opgivet at fejre jul på noget der lignede normal måde (flæskesteg, and, suppe, salmer mm.) og endte på en lille lokal restaurant, som serverede rigtigt godt mad (vi havde ’samplet’ deres madlavning de seneste par dage). Mor havde nogle serviet-holdere med som var formet som nissemænd, og et juletræ af papir (lommestørrelse), så det gav faktisk lidt en stemning af jul.
Men det der gav den bedste fornemmelse af jul var nok at (meget af) familien var samlet igen…

Videre i ø-hopperiet

Vi tog videre mod Ko Lanta den 25. om morgenen med færge over øerne Ko Phi Phi (vi var der ½ time; endnu en ø vi kan sætte kryds ved: Check!).
Vi fandt et sted at bo på færgen (altså; et hotel på øen ) hvor en ’tout’ (en slags spejder for hoteller og guesthouses) fangede os og fik os med til hans hotel. Da vi endelig nåede frem viste det sig at han ikke havde værelser nok, og vi blev nødt til at bo sammen i ét værelse. Næste dag var der heller ikke værelser nok, og vi har nu boet sammen hele tiden hernede. Der er ikke meget privatliv, men indtil videre går det. Jeg har dog bestilt 2 værelser når vi kommer tilbage til Bangkok!

Ko Lanta (øen vi er på) er mere afslappet som Phuket. Der er ligeså mange turister, men alle (lokale og turister) er mere afslappede. Det er ganske normalt at ligge hele dagen i en bar ude på stranden, faktisk er det det de fleste laver (ikke at de drikker øller hele tiden, men…).

Som i Phuket er der enormt mange svenskere hernede. Der er så mange fastboende svenskere at de har lavet en svensk skole hernede.

Far og jeg var ude at snorkle i dag ved en ø (faktisk 2 øer eller 2 stykker granit der stikker op af vandet) der hedder Ko Rok. Jeg havde før været på en tur hertil og var meget imponeret, så jeg ville gerne se det igen, og jeg ville da også gerne vise det frem til mor og far. Mor ville dog ikke med, men hun nød det så hjemme på hotellet.
Jeg var dog ikke specielt imponeret af snorkle-oplevelsen denne gang. Det startede med at vi ikke fik udleveret svømmefødder (et must som snorkler!), og så blev vi læsset i vandet et sted hvor alt var brunt; fiskene var brune, korallerne var brune det eneste der ikke var brunt var mit ansigt; jeg var begyndt at blive lettere ophidset…
Snorklingen blev dog bedre som dagen skred frem. Sted nummer 2 var klart bedre end det brune sted, og sted 3 var også ok. Men alt i alt var jeg skuffet.
Jeg fik dog testet mit vandtætte kamera….

5 comments to Juleaften mm.

  • Jan

    Hej John og Co. Rigtig godt nytår!

  • Kære John, Anny og Arne,
    I ønskes et rigtig godt nytår. Herhjemme i lillebitte Danmark, nærmere betegnet Sofievej 84, er vi, dvs Nete godt igang med at lave oksemørbrad, bage Rosmarinbrød, lave kransekage og brændte mandler til aftenhyggen, hvor Sus og Ezat kommer herned. Børnene sover, og Kristian svinger støvsugeren. Så alt er næsten som det plejer. Det skal dog lige nævnes at Aya har fået sit eget lille toiletbræt, hvilket hun er enormt stolt af, så hun skal konstant tisse for tiden!!!! Håber I får et alletiders nytår, og vi glæder os til at høre fra Jer,
    Kærlig hilsen Aya, Tristan, Nete og Kristian.

  • Lisbeth og Kristian

    Hej John.
    Vi vil lige ønske jer et godt nytår,
    og god tur fremover.
    Hilsen fra Kristian og Lisbeth.

  • Henry og Minna

    Godt nytår En hilsen fra os i det kolde Danmark, vi kommer til Thailand den 4.jan vi er i jomtien Mermaid hotel Pattaya.
    Mange julehilsner Henry og Minna

  • admin

    Jan, Familien Rauhe Harreby, Lisbeth og Kristian og henry og Minna: Tak for ønskerne og et godt nytår tilbage igen! 🙂

    Henry og Minna: Jeg forstår hvorfor i nyder at komme hertil Thailand. Her er godt nok lækkert 🙂

Leave a Reply to admin Cancel reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>