Norway

Ene på cyklen :(

Etapen: Lyngdal – Svindland Camping, 53km

Det var tid til at sende Mie hjem i dag. Hun skulle til salsa camp på søndag, så vi kunne ikke trække den meget længere.
Hun tog med bussen mod Kristiansand lidt i 12 og bussen havde heldigvis plads til en cykel (man kan tage cykler med, men kun hvis der er plads. Man kan ikke reservere plads, så det er lidt tilfældigt om det kan lade sig gøre).

Det sidste jeg har hørt fra hende var da hun stod på færgen i Kristiansand, og det er da gode tegn 🙂

Det har været en rigtig dejlig tid med hende heroppe…

Jeg nåede på apoteket og fik en flåt tang – for nogen dage siden var vi i en skov, og jeg så 3 flåter på mit ben, de havde heldigvis ikke sat sig fast… – Men jeg (og Mie) mente jeg hellere måtte have en flåt tang i baghanden, hvis nu…

Ellers gik det direkte fra busstationen mod min destination, som var Kvinesdal. Jeg tog en genvej i forhold til Nordsøruten – for lige at spare nogen km – men det blev en dyr besparelse – Efter få km blev vejen til grusvej, og den gik op og ned (mest op?!) hele tiden. heldigvis var benene gode og jeg skulle heldigvis heller ikke så langt.
Jeg nåede Kvinesdal efter ~30km og havde ikke brugt så meget energi at jeg ikke kunne køre videre, så det gjorde jeg 🙂

I Kvinesdal kom jeg forbi en masse udenlandsk udseende personer, der kom ud af et hus; jeg går ud fra at det var fredags bøn i den lokale moske. Der er mange muslimer heroppe, men guiden fortæller også at immigrationen fra Pakistan er på højde med den fra Danmark (og DK ligger jo så tæt både geografisk og kulturelt)

Ved en 17 tien kom jeg til Svindland Camping, som er en lille campingplads tæt på en lille sø. Det er ret hyggeligt, og jeg har hilst på et ældre dansk ægtepar. De siger jeg har taget den forkerte rute hvis jeg vil undgå bjerge 🙁

Aftensmaden var kedelig, men indeholdt både kulhydrater og protein (og en hel del fedt) 😐

5 comments to Ene på cyklen :(

  • Christel

    Hej John…

    Du får en uforglemmelig oplevelse, men det ved du sikkert allerede!
    Jeg holder meget af Norge, og efter at have boet deroppe for henved 20 år siden, så er der bare ikke noget herhjemme der kan slå den norske natur!
    Rigtig god tur igennem “vakre Norge” og fedt at du giver dig tid til at lægge billeder og beskrivelse af din tur ud på siden… Jeg kommer til at følge dig herfra!!

    Kram

    Christel

  • admin

    Christel: Takker 🙂
    Jeg vidste ikke du havde boet heroppe, men det er forståeligt at du har; det er godt nok flot heroppe!
    Hav det godt derhjemme; er der ikke også snart nok at se til?
    Hilsen
    John

  • Christel

    Hej John!
    Jo, inden længe er der vist rigeligt at se til, jeg har termin om 11 uger, så den tid kan hurtigt gå!

    Desværre er jeg sygemeldt efter to operationer på 5 døgn, så jeg får lidt længere barsel end beregnet, og med det vejr der er her hjemme, så er det ikke lige det fedeste!
    Men så må vi jo bruge tiden på at forberede den lille drengs ankomst!

    Jeg boede i Asker, lige uden for Oslo, jeg boede der fra 1991-1992, og det var et af de bedste år i mit liv, mange oplevelser og flot flot natur!!

    Fortsat god tur!!

    Christe.

  • admin

    #Christel

    11 uger er godt nok ikke lang tid. Er i forberedte? (det kunne jeg næsten forestille mig 🙂

    God bedring mht. at komme dig over operationerne – der er jo noget godt at se frem til.
    Hilsen
    John

  • Christel

    Ja, vi er vel så forberedte som man kan være på noget man ikke aner hvordan bliver.
    Udstyret er på plads, og så skal resten nok komme!

    Og nej, 11 uger er ikkelang tid, når man sådan tænker over det, og jo nærmere vi når målet jo mere tænker jeg over at den her lille gut jo også skal ud på en eller anden måde… men det kommer han nok, på den ene eller anden måde!

Leave a Reply to Christel Cancel reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>