Thailand-2022

20. Tilbage til Bangkok…

Etapen: Hua Hin Golf Villa (Hua Hin) – Bangkok lufthavn, 78km240km med bus

Jeg havde hele dagen indtil bussen afgik mod Bangkok kl 16. Det blev ikke til meget; en sen frokost, hvor jeg snakkede med en finne. Han arbejdede som golfkoordinator på hotellet (hotellet hedder jo ‘Hua Hin Golf Villa’). Som jeg forstod det stod han for kommunikation med de udenlandske golfturister. Han sagde banerne var rigtigt gode her i Thailand, fordi i Finland var der 5-10 greenkeepere om én bane; her er der 50-80. Han sagde også at i denne tid er der måske 5-10 golfere om dagen mens normalen er 100-150.
Jeg fik lov til at checke ud kl 14:30 og da jeg endelig gjorde det, fik jeg en lille klase bananer af manageren; de var af egen produktion. Der er mange af de steder jeg har boet der har sat sig spor, men næsten alle fordi personalet var flinke. Dette sted ingen undtagelse.

Det var ingen problem at fitte cyklen i bussen, der skulle lige løsnes 3 skruer, så passede den i bagagerummet. Busturen fra Hua Hin tog 3 timer og var ret udramatisk; dog var det en luksusbus (kun 3 sæder på tværs af bussen) og luksus er jo aircon, og meget luksus er … rigtigt gættet, meget aircon! Jeg skal huske at have en lang trøje med i morgen til næste busetape.
Jeg blev læsset af ved ‘afgange’ i Bakgkok lufthavn. Hvor går bussen til Koh Chang fra? spurgte jeg chaufføren. Heldigvis forstod han og pegede 2 niveauer ned (vi stod altså udendørs), “on 1, on 1” sagde han. Jeg kunne komme ned på niveau 1 inde i terminalen, så det var med en fuld pakket tourcykel ned af rulletrapperne. Jeg fandt en lille bås hvor der stod Koh Chang på (det er der jeg skal hen i morgen), og jeg håber så det er her bussen kører fra. Jeg må hellere være der i god tid (og bussen kører kl 06:00 🙁 )

Næste problem var hotel. Der er 1 hotel indenfor området og den var rasende dyr (800DKK for en overnatning – det kan min psyke ikke holde til), næst tætteste hotel var 8km væk! Jeg cyklede ud til den og lufthavnen er virkelig så stor at der er lufthavn og p-pladser i en radius af 8km af terminalerne.

Hotellet er fint. det koster 100DKK og der er aircon eget bad og toilet og der er rent alt i alt er det hvad man får for de penge her.

Billedforklaring:
#1: Alle butikker har en scanner der kan detektere ens temperatur. Det er meningen at man lige skal skanne sin hånd når man kommer ind og så bipper den og hvis ikke man har feber. Jeg er aldrig kommer over 36,3 gr. jeg ved ikke hvad det betyder…
#2: Cyklen passer som fod i hose i bagagerummet på bussen.
#3: Durian (de frugter der stinker, men smager godt)
#4,#5: Bangkok er bare en storby (med forstæder er der 15 mio mennesker)

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>