Nature Beach Resort (Koh Chang)
Jeg har et princip om at jeg skal lave bare et eller andet (end at cykle) her i ferien, og det blev snorkling. Jeg bestilte en tur i går: Snorkling omkring 3 øer tæt på Koh Chang med ‘slow boat’. Jeg blev hentet på resortet, og kørt til havnen (som jeg tidligere opgav at cykle til). Vi var 10 thaiere og 8 europæere på turen. Der var vel plads til 60 personer (og der lå 3 både mere ved siden af, som ikke blev brugt). Det var fint at snorkle igen, men problemet med at have rejst meget er: Jeg har snorklet bedre steder! – Men alt andet end lige nød jeg turen, men ville ikke tage den igen. Den var rørende billig. 180DKK for afhentning på resort kl 8:30 og levering tilbage kl. 17:00 og derimellem OK frokost, gratis kaffe og snacks. Snorkelgrej var med i prisen.
Jeg regnede lidt på tidsplanen i aften, og der er rigelig tid! Jeg har bestilt en dag mere her i Nature Beach Resort (jeg elsker det her!). Jeg regner med 7 dage til Bangkok på cykel, 2 dage i Bangkok og en enkelt dag som backup.
jeg har spist alle måltider her på resortet (fin restaurant), men jeg tænkte jeg ville tage en tur langs stranden i aften for at se hvad der skete andre steder. Der sker intet de andre steder. Et sted med en masse barer og en masse lys (2-4 barer og restauranter), var der ingen gæster. Det er ikke sådan jeg går glip af noget ved at blive på mit resort!
Billedforklaring:
#1: Der lå et hus 100m fra de andre huse ude i bugten. Det var meget underligt. Jeg går ud fra at det er ferskvand der kommer derover i rør. Men ingen spildevand tilbage igen…
#2,#3: En af folkene ombord på båden fangede en ret fin fisk. Det var han glad for!
#13,#14: En fræk skade(art)
#18: Carpe diem (grib dagen), Carpe noctem (Grib natten) – Der er ikke mange der griber natten her, lige pt.
Leave a Reply