Jeg ville egentligt have skrevet noget igår, men jeg er lidt ramt af jetlag, så kroppen besluttede at den ville tidligt op (kl. 04.00 !) og meget tidligt i seng (20.00 !!!).
Jeg brugte tiden på at se Singapore om morgenen, og det viste sig at være en god beslutning da her er virker vanvittigt varmt omkring middagstid. Jeg tror egentligt ikke temperaturen kommer over 30 grader, men luftfugtigheden er ret høj, og det føles noget varmere.
Dagen igår:
- En tur på havnen, der er ikke meget at se da alt er afspærret, men man får indtrykket af at den er enormt stor (Det er også verdens største havn mht. shipping tonnage).
- En tur gennem shopping gaden “Orchard Rd.”. Der er utallige shopping-centre på denne gade. De har alle air condition, og det er bare lækkert 🙂 Man kan købe præcist det samme som i centre i DK.
- Aftensmad på Burger King. Det er faktisk lidt pinligt; Singapore er kendt for sin mad kultur.
Idag:
Jeg ville have været på havnerundfart, men der hvor guide-bogen ville have mig hen, var de igang med at lave et kasino. Faktisk var der en hel ø hvor der ikke var andet end byggekaos; kaos var det nok alligevel ikke (det er trods alt Singapore) men det føltes såden.
- Jeg tog en tur i “The Singapore Flyer” idag. Det er Singapores svar på “London Eye” (et stort pariserhjul).
Jeg prøvede at vaske noget tøj, og det gik egentligt også godt, men man kan ikke tørre det, der er for høj luftfugtighed….Gad vide hvad de lokale egentligt gør? (Der findes ikke møntvaskerier hernede, desværre :|)
Imorgen kommer første cykeldag (turen går til Malaysia). Jeg skal ærligt indrømme at jeg er nervøs for det. Jeg har aldrig cyklet i venstre side af vejen, og især ikke i en millionby 😐 I det mindste er Singaporerne (Singaporrer?) ret betænksomme bilister, så jeg regner nok med at det skal gå.
Nå, her kommer de første billeder, krydser fingre for at det virker 🙂 (Der er ingen GPS info denne gang, forhåbentligt kommer det til at virke senere)
Hej John
Man er jo lige ved at komme i julestemning, når man ser billederne,som iøvrigt er gode. Ja her er det gråvejr og småregn.
Jeg ønsker dig en god start i morgen trods venstrekørsel, det er vel kun til grænsen, går det så ikke over til højre?
Hilsen Mor
Fede billeder – især sjovt at se nogle af deres underlige skilte med variende kvalitet af engelsk 😉
Kommer du til at opdatere kortet på forsiden med ‘actual progress’ – fx en linie mere i en anden farve?
/Kenneth
I kina brugte jeg meget strygejern, bare for at tørre tøj… Du må have mulighed at låne en fra hotellet, hvis du ikke selv have det med.:D
Fede billeder. Singapore er et ret vildt sted, er det ikke?
Ja, gode billeder. Kan godt lide deres stadion. Er glad for jeg ikke er bolddreng 😉
Håber du er nået godt ind i Malaysia. Hvis din mor har ret i at de skifter fra venstre til højre-kørsel ved grænsen, må det være en speciel oplevelse på cykel 😐
Hej alle,
Lige lidt svar på nogele spørgsmål, nu jeg endelig har fundet noget internet igen 🙂
Kenneth: Ja de kalder det ‘singlish’ i Singapore, men de fleste er ellers ret gode til engelsk. Der kommer noget ‘actual progress’ engang, men jeg er ikke nået så langt med det endnu 🙂
Xinyi: god idé med strygejernet! det er ikke ligefrem tørretumblere man svømmer i hernede!
Tom: Jo, Singapore er et ret ok sted, men jeg gav det nok ikke den tid det fortjener, jeg var ret nervøs for 1. cykeldag, og bange for at der skulle blive problemer ved grænsen til Malaysia, så jeg brugte lidt for meget tid på at bekymre mig om det istedet for at nyde Singapore :~|
Per: De har venstrekørsel i både Singapore, Malaysia og Thailand, så jeg har lidt tid at træne i endnu 🙂
godt at se at du er kommet ‘rigtigt’ afsted… Jeg tror jeg kan bidrage med lidt botanik, og oplyse at de høstede palmetingester formentlig er dadler 🙂
Hej Jan,
Jeg undersøgte det lidt mere (jeg kunne ikke få nødderne til at ligne dadler), og jeg tror måske det er “Malaysisk Palme Nød” (ja jeg ved det, men det hedder den :)). De bruger den vist til at lave olie af….
Rigtig god tur John. Og mega blæret site du har sat op. Det er jo en fryd at browse rundt i. Glæder mig til fremtidige updates. =)
Takker, Peter! Det er sådan noget der luner i en ingeniørs hjerte 🙂