De 4000 Øer!

Etapen: Champasak – Don Det, 126km

Højdekurve:

Strømmen var væk hele natten og kom igen kl. 7. Jeg sov overhovedet ikke; først fordi jeg havde det for varmt (ingen strøm -> ingen blæser), kl. 2 startede naboens haner så med at gale. De blev ved og de blev ved, og stoppede først da jeg havde mistet tålmodigheden og var stået op ved en 6 tiden.

Jeg så Wat Phu Champasak da den åbnede kl.8; jeg ville meget gerne videre samme dag, selvom det egentligt ikke var planen (jeg ville ikke risikere endnu en aften uden strøm og med hanegal).
Wat Phu Champasac er en Khmer tempel i samme stil som Angkor Wat i Cambodja, dog er Wat Phu Champasak bygget noget før Angkor og langt mindre end Angkor komplekset.

Jeg satte kursen mod færgen, for at komme tilbage på den østlige side af Mekong, efter at have spist en ‘Red Curry’ der (næsten) fik mig til at ønske at blive i byen.

På vejen sydpå blev jeg oversprøjtet med vand, så det var en lyst. Senere kørte jeg forbi en gruppe unge mænd på deres motorcykler, de virkede ret ophidsede; noget mere ophidsede end man normalt ser folk hernede.
Jeg kørte videre men blev overhalet af 2 af de unge. De kørte hurtigt. 1km længere fremme var den ene kørt galt; det så ikke godt ud. Hans ven var der, og også nogen der boede i nærheden, men ingen vidste rigtigt hvad de skulle gøre. Han trak vejret. Det eneste jeg kunne tænke på var at ringe efter en ambulance, så jeg slog alarm nummeret op i guiden, men det eneste der stod, var at Laos har et af de værste sundheds systemer i sydøst asien => ingen ambulance.
Jeg blev der i 10 minutter men tog derefter videre med en følelse af total magtesløshed: Jeg ville vide hvordan sådan et uheld skulle håndteres i DK, men her i Laos har jeg ikke nogen idé.
Uheldet fik mig til at have en stor lyst til at komme væk fra vejen indtil nytåret er færdigt. Lao sidder og drikker over det hele og selvfølgeligt kører nogen også med sprit i blodet. Jeg er ganske sikker på at der var sprit involveret i uheldet.

Jeg ankom til havnen alt for sent, solen var lige ved at gå ned og det satte mig i en ret dårlig forhandlingssituation. Båd-chaufførerne der skal sejle én til Don Det, bruger alle kneb for at få penge ud af én.
Heldigvis var der nogen andre vesterlændinge der lige var på vej til Don Det, som jeg fik et lift med. Jeg kom stadig af med for meget, men ikke så meget som hvis jeg var taget derover alene.

Jeg tog med de andre til King Kong Guesthouse hvor jeg fik et værelse. Der er et par af dem der bor her der har været her i flere måneder. Der er ikke noget at lave her, undtagen at slappe af og så ryge pot (som folk gør i stor stil). Heldigvis ligger King Kong på den stille side af øen så der er ikke så meget fest her, det skulle der efter sigende være oppe ved havnen.

Don Det er en del af ‘De 4000 Øer’ som er, ja, øer i Mekong floden (Mekong floden med øer er en 10-15km bred her). ‘De 4000 Øer’ er et delta i Mekong floden som senere samler sig til en mere almindelig (smallere) flod igen nede sydpå.

Jeg er ved at løbe tør for penge (kontanter; jeg har kort!), så det bestemmer nok hvor lang tid jeg bliver her. Der er 25km til grænsen til Cambodja, og det bliver næste stop (der er dog 75km fra grænsen til den nærmeste by med guesthouse i Cambodja).