Pekan – Cheranting

Etapen: 100km. Pekan – Cherating. Fladt som en pandekage. Langs kysten hele vejen.

Forlod skod-værelset i Pekan, så tidligt som muligt og satte næsen op efter at nå Cherating. Jeg vidste at jeg efter 45-50 km ville komme gennem Kuantan, som er hovedstaden i Pahang (den provins jeg cykler i, 36000 km2 mod DKs 44000 km2). Jeg regnede med at der ville være en McDonalds i så stor by, og ventede derfor med morgenmaden til Kuantan (det er hvad 3 retter ris hver dag gør ved én!!).

Jeg fandt dog ingen McD, men på vej ud af byen fandt jeg en restaurant hvor jeg fik noget mad. Det begyndte at regne mens jeg sad på restauranten, og det blev ved, og det blev ved….. Jeg spurgte en frisør, som havde biks ved siden af, om han troede det ville stoppe i dag, og det mente han ikke.

Jeg havde faktisk bestemt mig til at finde et hotelværelse i  Kuantan, men på vejen derned blev jeg totalt gennemblødt alligevel, så jeg ændrede mening og cyklede igen mod Cherating.
Pyh hvor det regnede, og pytterne på vejen var mange cm dybe. Det var den ultimative test af mine taskers vandtæthed, der kom vand både ovenfra og nedefra, og meget af det!
Resultat: de vandtætte tasker klarede skærene til UG, de ikke-vandtætte (med regnslag) fejlede bigtime (de ville være fine til et dansk regnvejr, men ikke til en tropisk skylle).

Cherating er en by ved en strand, hvor vesterlændinge og andre turister holder til. Der er en masse barer, restauranter og guest-houses (billige hoteller). Der sker ikke meget her, men det er måske derfor folk kan lide det. Jeg regner med at blive her i morgen med.

Jeg bor i Payung Guesthouse i en lille hytte på stylter, med eget toilet og bad. Hele herligheden koster 40RM (60DKR) pr. nat.