New Zealand

Surfers paradise…

Etapen: Hamilton – Raglan, 50km

Dagens rute var ret kedelig, men den var til gengæld kort 🙂

Raglan er noget ala NZs surfhovedstad, og det afspejles klart på sammensætningen af folk her! Der vrimler med ungdommer i skatertøj. Jeg ved ikke hvor mange der faktisk surfer (jeg har set én), men der er mange der gerne vil ligne surfere 🙂 Rart at se at der er ting som ikke ændrer sig 😉

Jeg fejrede min fødselsdag ved at købe en 6-pack Tuborg; til mit forsvar skal siges at man ikke kunne købe mindre end 6 flasker ad gangen (uhh, hvilket forfærdeligt sted ;)), og at Tuborg var det billigste de havde til 40DKR for 6!! De var i glas flasker med skruelåg lavet i NZ på licens.

Hvordan bor jeg: Jeg har indtil videre sovet i telt, lige med undtagelse af de 2 overnatninger i Auckland. Jeg har et rimeligt godt 2 personers telt (hvordan man skulle få 2 personer derind er over min forstand!), men det hedder det nu (jeg mødte en fyr med et én-persons telt; det var godt nok lille :)).

Det koster omkring 15$ (~60DKR) pr. person at campere, og det er den billigste måde at rejse på, hvis man ikke går til yderligheder. Hostels tager 25$ (~100DKR) for en seng i et fælles værelse (med de gener det giver; snorken, guitar hippier og andres kropslugte).
Så ud over at spare penge, får jeg faktisk noget der ligner privatliv ved at sove i telt.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>