New Zealand

En hviledag i New Plymouth

New Plymouth

Det blev en stille og rolig hviledag i dag.
Først en tur på biblioteket for at bruge deres gratis WIFI internet (sløvt som bare pokker, men gratis), dernæst en tur i svømmehal (de har noget med udendørs 50m baner hernede; heldigvis opvarmede!), så blev det tid til at vaske tøj (tøjet overlevede endda en tur i tørretumbleren!), så skulle den 11. eger skiftes på mit baghjul (som jeg efterhånden har mistet al sympati for! grrrrrrr) og til sidst en tur på en irsk pub for at spise en gang ”Bangers and Mash” (pølser og kartoffelmos) og få en Kilkenny (det er trods alt fredag :)).

Det regnede i går, det regnede i nat og det regnede det meste af i dag. Til sidst på eftermiddagen blev det dog tørvejr, så det håber jeg holder i morgen med hvor jeg regner (haha) med at cykle videre. Graham min nabo, som også cykler, var ikke så heldig, det regnede ind i hans telt 🙁

De lokale er vist ret godt tilfreds med regnen; det har vist ikke regnet i 7 uger, så de snakker alle om tørke (det kan de jo så ikke gøre mere ;))

New Plymouth har NZs eneste dybvands havn på vestkysten, så der er en del trafik i deres havn. Jeg tror da også jeg spottede et Maersk skib (hvilket vel heller ikke er unaturligt med den størrelse Maersk rederiet har).

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>