Godt nytår til alle :)

Etapen: Nelson – Takaka, 120km

Nytårsaften fejrede jeg i Nelson. Der var lidt festivitas i byen, men det gik hverken værre eller bedre end at jeg tog hjem kl.22 med ondt i mavsi (ikke noget slemt, men rart at være i nærheden af det lille hus).
Jeg var dog frisk nok til at være klar kl. 24, hvor jeg fandt et godt sted at se fyrværkeri. Desværre var der ikke noget fyrværkeri Et par enkelte spredte raketter var alt hvad Nelson’erne kunne diske op med 😐

Solnedgangen nytårsaften var dog helt fantastisk, men jeg havde ikke kameraet med. I stedet lovede jeg mig selv at tage op til et udsigtspunkt dagen efter for at se solnedgangen derfra. Som sagt (tænkt; i hvert fald) så gjort; og dagen efter sad jeg klar på udsigtspunktet kl. 21 (solen går sent ned!), Bernt (den tyske cyklist) var taget med, men solnedgangen var desværre ret så kedelig. Som tysker havde Bernt været fremsynet nok til at tage øl med, så helt spildt var turen ikke 😉

Jeg brugte tiden i Nelson til at lede efter information om turen fremover. Nelsons ’I-site’ hjalp mig ret meget. Faktisk er NZ idé med I-sites ret så fremragende. Alle middelstore byer har en ’I-site’ hvor de tilbyder gratis information, og mulighed for at booke billetter. De tager en lille kommission for at booke billetter, men det er billigt i forhold til at slippe for bøvlet med at bestille selv.

Jeg havde læst at Nelson var fuld af hippier før jeg ankom til byen, men jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet. Der var da nogen festlige indslag, men det var ikke mange. Det eneste reelle eksempel jeg så, var en gut der sad og stenede udenfor NZs svar på Bilka, mens han slog på en blik spand/tromme (en blanding af Hara Krisna og reggae).

Den 2. januar tog jeg mig sammen og satte snuden mod ’Farewell Spit’, som er det nordligste punkt på den sydligste ø. Jeg brugte hele dagen på turen, som tog mig op i små 800m højde, og ned igen. Det var en rigtig fin cykeltur, og vejret var godt!
Jeg nåede Takaka ved en 19.30 tiden, og tog til den ene campingplads efter den anden, men alle var fuldt bookede – Min teori gik ellers på at der altid var plads til et telt mere.
Efter at have cyklet hele Takaka og omegn tyndt fandt jeg endelig en gratis primitiv campingplads der var fyldt til bristepunktet, men der var lige plads til lille moir og moirs lille telt! Der var faktisk ikke plads til mig, men campingpladsen var ikke overvåget, så jeg lavede plads …

I dag, den 3., blev jeg vækket af en parkbetjent der sagde at jeg faktisk ikke måtte sove i telt på dette sted, da det var for campervans, men hun tog det ikke videre tungt at jeg havde overnattet der.

Jeg havde allerede bestemt mig for at jeg ikke ville røre mig ud af flækken (’flækken’ dækker her over hele Takaka ;)), før jeg havde sikret mig at der var steder at sove oppe ved Farewell Spit. Jeg smuttede ind til I-sitet, og de sagde at der ikke var pladser nogen steder oppe nordpå (det var så den plan der røg der!).

Jeg fandt en campingplads her i Takaka og bliver her til i morgen. Der tager jeg så tilbage (over bjerget, sigh..) sydpå. Det er lidt træls at jeg ikke nåede målet, men jeg lever nok med det, turen til Takaka var ganske glimrende…

Grunden til at der er så travlt her er at Kiwierne har fået sommerferie. De er vilde med naturen, og de har da også en fed natur at være vilde med. Rigtigt mange af dem rejser på ferie med kajakker på taget eller cykler på jydekrogen.
Den naturpark Kiwierne er vildest med er ’Abel Tasman’ parken, som ligger lige rundt om hjørnet for hvor jeg er. Derfor den store kamp om overnatningsmulighederne…
Efter sigende skulle den største bølge af feriehungrende Kiwier stilne af den omkring den 10. januar, men der er vist tryk på indtil midt i februar…

Hvad spiser jeg: Dette er et bedrøveligt afsnit: Fra at spise på restaurant 2-3 gange dagligt i Sydøstasien, laver jeg for det meste selv mad.
Morgenmad: Havregryn med mælk. Nogen gange køber jeg frisk mælk om aftenen (hvis der er køleskab på campingpladsen), ellers står den på pulvermælk blandet med vand.
Middagsmad: Når jeg cykler holder jeg tit ind til middag og får en ’meatpie’. Det er en slags tærte med forskelligt kød-fyld. Kiwierne spiser det ligesom en hotdog og man kan få det alle steder. Det smager rimeligt, det mætter, det er billigt men det er garanteret usundt.
Når jeg cykler spiser jeg også en del æbler og bananer men det bliver også til en del usunde snacks i løbet af dagen 😐
Aftensmad: Nogen gange tager jeg på pub og får noget pub mad, og det vil normalt sige fish’n’chips. Men for det meste koger jeg noget spaghetti og spiser det sammen med en dåse kød. Man kan få nogen dåser med kylling eller tun der faktisk smager ret godt. Jeg kunne dog heller ikke forestille mig at det var specielt sundt.