Mapua
Jeg havde en fridag her i Mapua, og brugte tiden på at finde ud af hvorfor campingpladsen, jeg bor på, er så fyldt som den er når den nu ikke er specielt god men i stedet er dyr!
Der er en lille strand tæt på som er meget sød, men ikke noget at skrive hjem om i et land med en kystline som NZs. Derudover er der en lille sød havn tæt på (500m ved lavvande, og 1.5km ved højvande). Begge dele er små gode ting, men jeg kan ved gud ikke se at det lige er de ting der gør denne campingplads så populær.
Jeg har i stedet formuleret min egen lille teori, der går på at der er fyldt andre steder og folk så valfarter hertil, da de har store telt/campervan områder. Jeg tror ikke den holder men det er da en teori!
Jeg fik bestilt en campingplads på min næste destination. Der er åbenbart ligeså fyldt som alle andre steder, og det eneste jeg kunne få var en campervan plads. Det betyder at jeg skal overnatte på grus, men til gengæld er der strøm (som jeg ikke kan bruge :().
I denne tid (New Zealændernes ferietid) burde man finde sig et sted hvor der bare intet er at se, ingen strande, ingen vinproduktion eller andet interessant. Så burde man blive der indtil alle Kiwier er tilbage på arbejde igen. Det her er svære betingelser at arbejde under …
Leave a Reply