Rainbow Road

Etapen: St Arnaud – Hanmer Springs, 112km

Rainbow Road er lavet for at man kunne forsyne områderne nord for St Arnoud med el. Man kan sige meget om Kiwi stærkstrøms-ingeniører, men de lader ikke en udfordring gå fra sig; hvis ikke jeg havde set kabeltrækningen med mine egne øjne ville jeg tro det var løgn. Ledningerne er trukket gennem så utilgængeligt et område at det burde være umuligt at komme frem med tungt maskineri og få rejst masterne.

Jeg vidste fra starten at der var 112km fra start (St Arnaud) til slut (Hanmer Springs), og jeg vidste at vejen var grusvej de sidste 76km. Men det kom alligevel lidt bag på mig at der var en å der krydsede vejen lige efter at den var blevet til grusvej, uden at der var en bro over. Faktisk var åen så dyb at jeg blev nødt til at tage mine tasker af cyklen for at de ikke skulle blive våde (jeg tror der var 50cm vand).
Jeg har senere lært at når det hedder en ’ford’ når det er meningen man skal køre igennem åen og en ’bridge’ (doh…) når der er en rigtig bro over.

Efter 37km var der et skur hvor man skulle betale 2$ for at i vejafgift. Det er privat område så ejeren scorer en lille sidegevinst ved at tage vej-penge. Det er dog betydeligt dyrere for MC og biler. Faktisk er det kun biler med 4WD der kan køre vejen igennem…

Det var lidt en kamp at komme igennem dagen. Det gik opad hele dagen, og selv en særdeles gavmild rygvind hjalp ikke på mine smertende muskler….

Jeg mødte flere andre cyklister; 2 ældre Kiwier, 2 unge australiere (fra Queensland!) og en snakkesalig Kiwi (uden bagage). Men jeg fulgtes ikke med nogen; det her er en tur man tager i sit helt eget tempo!

Jeg nåede 66km den første dag, og stoppede ved en hytte der hed ’Island Gully Hut’. Jeg skulle ikke bruge selve hytten, men toilettet ved siden fristede (jeg mangler stadig en lille skovl), og så gav selve hytten også godt læ for den kraftige vind…
Hytten lå i omkring 1200m højde, og jeg frøs faktisk lidt om natten (men ikke nok til at jeg gad stå op og tage langt undertøj på!).

I dag cyklede jeg så videre fra morgenstunden, eller det vil sige jeg startede med at skubbe cyklen 1-2km opad. Jeg skulle passere ’Island Saddle’ (de kalder til deres bjerg-pas for ’saddle’ ~ saddel) i 1347m højde og det sidste stykke op var ret stejlt.
Landskabet er helt anderledes oppe i højden som det var i St Arnaud, og det er rigtig flot natur.

Jeg var ret frisk, faktisk var jeg så koldhøne at jeg tog på en 1.5kms detour til Lake Tennyson, som skulle være (og var) flot. Ved søen mødte jeg en gruppe på ~15 cyklister der blev kørt op på toppen og så cyklede ned – kyllinger – tænkte jeg 😉

Fra ’Island Saddle’ gik det nedad resten af vejen, men selv det at køre nedad på en grusvej er svært når man har bagage med. Men det var i det mindste lettere end at køre opad…

Grusvejen var mange steder som et vaskebræt at køre på. Jeg har også set det samme i DK men ved ikke helt hvorfor det kommer? I hvert fald er det træls…

Jeg tror Rainbow Road er den største oplevelse her i NZ indtil dato. Det kan godt være at det bare var fordi alting spillede; vejret var godt, mit baghjul holdt osv. Men jeg synes det har været en rigtig god tur!

Jeg ankom til Hanmer Springs ved en 14 tiden, og fandt en campingplads: 30$ ville de have for en teltplads! Jeg må have set ret himmelfalden (sådan følte jeg mig) ud for receptionisten sagde straks at jeg kunne få pladsen for 23$. Jeg accepterede og har nu betalt for 2 nætter.

Hanmer Springs er kendt for deres varme kilder, og det er det byen er bygget op omkring. Alt henvender sig til turister som udelukkende kommer for de varme kilder (kiwier som udlændinge). Men hvor der er turister er der liv, og der er et par barer som jeg skal ind at besøge i aften; kilderne må vente til i morgen…