Malaysia

Singing in the rain…

…var det ikke nærmere “Screaming at the rain”

Etapen:  105 km, fladt terræn. Det var langs vandet, men åbenbart for langt væk til at man kunne se vandet.

Jeg stod op kl. 6.30 fordi jeg ville videre på cyklen i dag, og blev dejligt glad da jeg ikke hørte regnen tromme på taget . Jeg kikkede ud, og så den første blå himmel jeg har set siden jeg forlod DK, der var endda en regnbue. Jeg tænkte at det måtte da være et godt tegn, måske et tegn på at det ville blive dejligt cykel vejr i dag?….Men det var ikke et godt tegn!. Efter 5 km begyndte det at regne, og efter de 105 km, dagens etape varede, regnede det stadig. Når det regner, regner det kraftigt, men regnen er rimelig lun, så man kan holde til at cykle i det.

Jeg vil i den forbindelse tage emnet ’vandtætte cykeltasker’ op. Man kan få 2 typer tasker: vandtætte tasker og vandskyende tasker med regnslag. Jeg har begge typer med på turen. De regntætte virker! De vandskyende med regnslag virker ikke! Hvis en person prøver at overbevise jer om at i skal have vandskyende tasker med regnslag med til et sted med meget regn, så ignorer ham!

Jeg var rigtig glad da jeg fandt et hotel at bo på (efter 100 km i regnvejr).
Det var lidt sjovt: Jeg spurgte efter et værelse i receptionen, og blev vist hen til et for at se det; derefter spurgte manden i receptionen om jeg ville have værelset (prisen havde vi, diskuteret før); Jo tak, sagde jeg, derefter sagde han at jeg kunne få det til 50RB i stedet for 70RB. OK, sagde jeg.
Det er sket forskellige steder at jeg har valgt et produkt, jeg gerne ville have, og faktisk er klar til at betale, hvorefter jeg er blevet tilbudt en prisreduktion uden at have bedt om det. Jeg ved ikke om malayerne generelt er dårlige købmænd eller om det er fordi jeg ser meget kritisk/prisbevidst (måske endda fattig!?) ud…..

Stedet jeg er nu er kendt for deres skildpadder der lægge æg på stranden. Jeg var lige nede på stranden før, men så ingen skildpadder.  De er her vist ikke i monsun sæsonen….

Jeg kan høre der er en rotte (eller gud ved hvilket monster det kan være her i troperne!) på vej ned gennem loftet, den gnaver og kradser deroppe. Jeg tændte for air con’en og rotten (eller…) holdt op med sin gnaven. Det er måske noget at skrive sig bag øret: Rotter kan ikke lide air-con!

2 comments to Singing in the rain…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>