Etapen: Doubtful Sound
16. februar 2011
Det var jo i dag vi skulle ud på vores sejltur på Doubtful Sound, og vi var da også i god tid nede på kajen (al for god tid, så vi tog en gåtur). Vi fandt let vores guide og blev gelejdet om bord på en båd der skulle tage os første etape af vejen.
Det er sådan at vi først skal sejle over Lake Manapouri, dernæst over noget land med bus og først derefter kommer vi på båden vi sover på.
Vejen er lavet i forbindelse med et hydroelektrisk kraftværk som blev lavet for at supplere strøm til et aluminiumsværk. Alu-værket, som ligger i Bluff, bruger sindssygt meget strøm (jeg har desværre ingen detaljer).
Den første sejltur og busturen var hurtigt overstået (2-3 timer) og vi kom om bord på vores båd. Vi er 10 gæster i alt og 4 servicepersoner. Der er kaptajnen Fiord, kokken Jen, hjælperen Jen og Fiords mor. Vi præsenterede os for hinanden i gruppen af gæster, og der er 4 amerikanere, 2 hollændere, en tysk pige og os 3.
Vi startede ud gennem sundet (som faktisk er en fjord) i rigtigt godt vejr. Sol og ingen vind (vi fik senere at vide at det kun var den 2. dag i år med sådan et vejr!).
Turen gik først ud til 2 hummertejner som kaptajnen havde liggende, her var vi så heldige at vi fik 5 hummere (vi skulle kun bruge 4 så én blev lagt til side i en anden tejne). De kaldte den ‘crayfish’ i stedet for ‘lobster’, det er vist noget med at lobster (hummere) har klosakse, det havde de her ikke. Jeg ved ikke om vi har noget dansk navn for dem. Men i hvert fald var det nogen ordentlige krabater på op til 2.5 kg!
Turen gik derefter ud til en sælkoloni hvor vi så sæler. Men det var sådan set ikke de steder vi tog hen der var seværdigheden, det var mere turen derhen. Landskabet er meget extremt her. Bjergene er stejle, vandet dybt og der er regnskov på alle steder med bare det mindste jord.
Apropos regnskov: Det regner 5-6 m per år (det er 5000-6000mm, mod DKs 750mm); det siger noget om hvor heldige vi er med vejret!
Sent eftermiddag kunne vi sejle i kajak hvis vi havde lyst, og der var kun et par der meldte fra. Vi var på alle 3! Jeg var endda i vandet (udspring fra helikopterdækket!).
Derefter gik turen hen til et sted vi kunne fiske vores aftensmad. Vi fiskede efter ‘Blue Cod’ (en slags torsk), og vi fangede da også en del. Betænkeligt nok var det meste af vores fangst dog hajer (2 forskellige slags). Heldigvis ikke særligt store, men alligevel op til en 5kg!
Gennem dagen var vi blevet vartet op af en af Jen’nerne, og aftensmaden var intet andet end fremragende. Der var 4 retter mad, hvor især den ½ hummer der var per mand gjorde indtryk. Der var så meget mad i den at man næsten forspiste sig. Det var dog sjovt at lære at spise den rigtigt (der er åbenbart kød i alle benene, og dem er der rigtigt mange af, selv på en 1/2 !).
Vi sover hele familien i en lille kahyt. Mor og far har en dobbeltseng og jeg sover i en køje over dem. Det fungerer faktisk ganske fint, og der var rigeligt med plads til mig i længden.
17. februar 2011
Vi var tidligt oppe ved en 7-7.30 tiden, og fik et glimrende morgenmåltid med bacon og æg og alm. müesli. Derefter gik turen uden så mange dikkedarer tilbage mod Manapouri. Det var dog næsten om morgenen at Doubtful Sound var flottest. Der var en tåge over det hele som blev lyst op af solen, og efterhånden som solen fik overtaget kikkede tinderne frem.
Vi så delfiner på vejen tilbage. De var ret ligeglade med os, og cruisede bare dovent afsted, mens vi sejlede ved siden af.
Det var da lidt vemodigt at sige farvel til besætningen og de andre passagerer da vi stod af båden, selv om vi kun var om bord i knapt 24 timer. Det føltes som længere tid, fordi vi havde oplevet meget!
Turen tilbage med bus og båd over Lake Manapouri var bare noget der skulle overstås.
Leave a Reply