New Zealand

Regn, regn og atter regn :(

Rotorua

Det blev heller ikke i dag jeg skulle være turist, det regnede hele dagen. På et tidspunkt var jeg på vej, det var kun støvregn på det tidspunkt, men efter 2 km stod det ned igen.

Jeg har lige været ude i natten og flytte teltet, da det stod i 5cm vand. Bunden er heldigvis noget nær det tætteste område på teltet, så den er tør inden i – Endnu!
Jeg har fået købt noget silikone til imprægnering, men det skal lige være tørvejr for at jeg kan sprøjte det på, og det kunne godt vare nogen dage før det sker 🙁

Gud hvor er jeg ved at være træt af vejret i NZ!!

Nå jeg fik da brugt tiden.
Først var jeg henne ved den lokale ‘highschool’ (det svarer vist til gymnasiet/handelsskole), hvor deres rugby hold spillede kamp. Det var lidt fascinerende at se, men jeg forstod intet af reglerne. Det er slet ikke som amerikansk fodbold! Men for dælen hvor går de til den, jeg blev næsten helt bange!!
Dernæst tog jeg i svømmehal igen (“Han kan bare ikke få nok vand!”).
Tilsidst blev det til en tur i biffen og se ‘Battle: Los Angeles’.

Jeg har gået og leget lidt med idéen om at studere videre til en master grad (jeg er bachelor nu), og mor fortalte så at jeg muligvis skulle meldes til før den 1. april. Jeg troede ikke rigtigt på det, men nu har jeg checket: Det er desværre rigtigt! Fra at være sådan lidt en løs idé har jeg nu 5 dage til at bestemme mig og melde mig til 😐

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>