Etapen: Haugesund – Kulleseidkanalen Gjestehamn, 50km
Vejret var måske ikke det bedste fra morgenstunden men det blev det i løbet af dagen – dejligt med solskin igen.
Ruten var lettere kuperet, men heller ikke mere end det. Jeg skulle med én færge i dag, men endte med at komme ti minutter efter den var gået (50 min til den næste gik), det viste sig at være held i uheld, da der var et norsk cyklist par der holdt frokostpause på kajen.
De inviterede på te og jeg fik en masse at vide om at cykle i Norge. Blandt andet noget jeg har tænkt på i nogen tid; med min fart når jeg ikke Nordkap på 45 dage, så jeg bliver nødt til at springe noget over. Cyklistparret foreslog et par steder jeg kunne tage hurtigruten, og det tror jeg at jeg vil.
De gav mig også en fin idé om hvad og hvor man må slå telt op (bruge allemands-retten som også findes heroppe), det var åbenbart den måde de camperede på heromkring.
Som jeg forstod det, må man slå telt op hvor det skal være bare det er lidt afsides. Man må dog ikke slå op på dyrket jord, men (som jeg hørte det) må man gerne på ex græsmarker (fx. marker med får). Apropos får; de har frygteligt mange får i det område jeg kører i nu.
Planen var egentligt at prøve det i aften, men jeg faldt alligevel til patten og checkede ind på en campingplads 🙂
Camping pladsen ligger ved en havn og jeg deler faciliteter med havnen – desværre virker WIFI ikke her så intet internet 🙁
Leave a Reply