Norway

Endelig Bergen!

Etapen: Osøyro – Bergen, 38km

Det regnede også let i nat, men holdt op kl. 9 – jeg blev i soveposen en halv time længere – bare for at være sikker 😉

Turen indtil Bergen var udramatisk, men det er godt nok ikke let at navigere efter kort, når cykelstierne ikke følger vejene…. Til sidst navigerede jeg bare efter kompasset og håbede på at jeg ramte Bergen centrum….

Jeg bookede en seng i et hostel midt i centrum i går, for at være sikker på at få det. Jeg havde regnet med at der var 4, måske 6 i et fælles soverum. Men det viser sig at vi er 32 der skal sove sammen i et lokale der ikke er vildt stort. Det bliver mere end spændende… og så en lørdag nat… 🙁
Det koster 190,-/nat, og det ville have kostet 500-600,- for et værelse alene. Campingpladserne er, desværre, langt langt borte fra centrum.

Jeg startede med at smutte en tur forbi biografen, for måske at se en film, men det kostede 140,- for en film jeg ikke rigtig ville se, så jeg gik en tur i stedet.

Vejret har været OK i dag; overskyet og dernæst skyet, heldigvis ikke helt det som min vært i Stavanger sagde. Hun fortalte en vits om vejret i Bergen: “En turist møder en lokal i regnvejr på kajen i Bergen og spørger >>regner det altid i Bergen?<< hvortil den lokale svarer >>Det ved jeg ikke jeg er kun 14 år!<<" Det regner i gennemsnit 2250mm her i byen (mod 750mm i DK). Bergen har været hovedstad i Norge og har været den vigtigste handelsby i Norden. Det er den ikke nu, men her er godt nok mange turister. De mest kendte områder er Bryggen; nogen vind og skæve træhuse der står nede ved havnen (det ligner lidt Nyhavn i København) og Fisketorvet; hvor man kan købe fiskeretter (og hvalbøf!) [nggallery id=270 ]

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>