Etapen: Ålesund – Hellingsholmen, 115km
Da jeg tog afsted fra Ålesund lå der guddøleme en ny luksusliner ved kajen, så det er åbenbart normalt at have sådan en i havnen…
Der var både en kraftig medvind OG solskin i dag. Det var næsten som at vejret havde hørt mit brok fra for 2 dage siden, og reageret på det.
Jeg var med 2 færger i dag, det er meget normalt. Der er forfærdeligt mange færgeruter, der forbinder en forfærdeligt masse øer. For mig som cyklist er det rørende billigt, jeg kommer af med 30,- til 40,- for en 20mins sejltur, og for det meste går færgerne ret ofte, så der er ikke stor ventetid. Man skal dog lige checke internettet før – der er nogen færger der ikke går så ofte…
I morgen skal jeg køre ‘Atlanterhavsruten’ som kaldes den flotteste cykeltur i Norge! Den er kun 8km lang men skulle, ja, være ret smuk. Jeg kommer muligvis til Kristiansund i morgen også, og derfra tager jeg nok Hurtigruten – en rute færge der sejler i hele Norges længde, som en slags bus – 300km nordpå op mod Lofoten.
Hej John,
lige en hilsen fra Grindsted, et sted i Jylland, hvor vejret også har været med os de sidste par dage.
Det lyder fedt at du har taget en tur op langs Norges kyst for at se dette enestående smukke land.
Ønsker dig fortsat god tur og vil fortsat følge din spændende blog 🙂
Vi ses gamle ven.
De bedste hilsner
Henrik
Henrik:
Takker 🙂 Lyder godt med vejret i Danmark., jeg håber jo at komme tilbage og nyde eftersommeren i DK 🙂
Du lyder som en der har været heroppe før? Det er meget smukt…
Hav det godt i Grindsted!
John