Norway

Det flotteste logi for natten

Etapen: Vevelstad – Nesna, 97km

Det regnede hele natten, men sjovt nok (og heldigt nok) kom der ikke så meget ind i teltet. Jeg tror måske det var fordi det ikke regnede så kraftigt (Det lyder kraftigere inde i teltet som det faktisk er). Men det var faktisk ‘lunt’ i vejret (12-13 grader).

Da jeg skulle have pakket teltet sammen regnede det stadig og det blæste også ret kraftigt. Det viste sig heldigvis at det var min ven, rygvinden, der var kommet tilbage og den skubbede mig hele dagen i dag.
Regnen stoppede ved en 14 tiden og nu her til aften er vejret faktisk ganske godt. Jeg fik endda tørret mit telt før jeg satte det op igen.

Jeg kører på en rute der heddet “Kystriksveien – Verdens Vakreste reiserute”, og her er også ganske smukt. Det er lidt synd man får alle de her oplevelser lige efterhinanden – der skal efterhånden meget til at imponere.

Jeg besluttede at tage 10km mere på et tidspunkt. De 10km var så op af et bjerg, fandt jeg ud af, men det resulterede i at jeg sover på toppen af bjerget, med den bedst mulige udsigt, i nat.

Jeg så min første vilde levende elg (jeg tror i hvert fald det var en elg!) i dag! Jeg har før set råvildt, slanger/snoge og en enkelt ræv, men i dag var første gang jeg så en rigtig elg. Den stod ved siden af vejen og kikkede, og var ikke helt tryg ved at jeg stoppede og kikkede på den…

En svejtsisk cyklist stoppede også på samme rasteplads som jeg for natten, og han fortalte at tunnelen op til Nordkap (Nordkap ligger på en ø), er lang og stejl og ubehagelig for cyklister, men man må cykle igennem den. Jeg ved ikke om jeg skal tage derop, eller bare køre udenom…. Det må tiden vise…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>