Iceland

14: Mit kongerige for et varmt bad…

Etapen: et eller andet sted på bjerget – andet sted på bjerget – Holmavik, 90 og 51km


Fredag 14.
Det rimelige vejt holdt heldigvis og jeg kunne pakke et tørt telt sammen om morgenen, Dejligt. Jeg cyklede en 40km til Reykjanes, en ‘by’ som består af et hotel/hostel/campingplads og en varm pool. Jeg fik en burger med øl og det hele i kantinen, og fik samtidigt ladet batterier osv. Jeg nåede lige at møde belgieren, som ville blive og overnatte, før jeg selv tog videre (de 40km var lige lidt nok for en dag).

Jeg havde spottet på kortet at der var en varm kilde 40km længere fremme, så den gik jeg efter. Jeg fandt også stedet hvor kilden skulle være – men der var der bare ikke mere (i hvert fald kunne jeg ikke finde den) 🙁 Jeg var træt og irriteret, men fandt et ok sted at slå teltet op. Det tog noget tid at få varmen, hele dagen har været kold.
 
Lørdag 15.
I dag var rimelig begivenhedsløs men vejret var godt. Jeg overnatter dog på en campingplads for første gang i 3 dage. Den er tilknyttet en swimmingpool, og der var jeg inde for at tage et varmt bad og bruge de varme bade (det var efterhånden også påkrævet).
Jeg har efterhånden fået tørret alt mit grej, det har også holdt hårdt!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>