Iceland

15: Op og ned, ind og ud…

Etapen: Holmavik – Bordeyri, 105km

Jeg ville egentligt have holdt min cykelfri dag i dag. Men efter morgenmad og en tur i svømmehallen (åååh, de varme bassiner…) checkede jeg vejret, og så at vinden (kraftig nordvestenvind) var lige i min retning, og, hvis vejrudsigten holder er vinden i sydvest i morgen, præcist det jeg har brug for. Jeg tænkte at det måtte være et tegn fra de højere magter, og skyndte mig på på cyklen (efter at have handlet ind – ingen butikke de næste 150km).

Der var også en god medvind, nogen steder, men da vejen gik ind i fjorde og ud igen, var der også modvind, engang i mellem, og den trækker tænder ud.

Landskabet har ændret sig siden Vestfjordene, bjergene er fladere her, og der er ingen strømme jeg kan hente vand fra (måske er det bare lige i dag). Jeg synes dog, man skal cykle langt, for at se landskabet ændre sig…
Når man så sidder og keder sig lidt på cyklen, kan man jo se på de allesteds nærværende får. De er ikke for fine til at ligge på vejen – faktisk ser det ud til at passe dem rigtigt godt. Når man kommer på cykel, hører de normalt ikke een komme, og derfor bliver de paniske når de ser een 3m fra dem. Jeg er derfor begyndt lige at sige “mæh” i god afstand, sådan de ikke får alt for stor en forskrækkelse – jeg håber ikke der er nogen der hører mig 😉

9 comments to 15: Op og ned, ind og ud…

  • Anny

    Ja man synes jo ellers der er god plads til fårene på markerne, der ser ikke overfyldt ud, men vejen er måske varmere?
    Jeg lægger virkelig mærke til landskabet, storslået, men der er ikke meget til at læ for vinden.
    Hilsen Anny

  • Mads Pedersen

    Hej JRN.
    Du er simpelthen for sej! Er mega misundelig over, at du bare kaster dig ud i sådan en tur.
    Det er super spændende at følge din tur rundt. Jeg er inde og tjekke hver dag.
    Super billeder og super god beskrivelse af din tur :-).
    /MP

  • admin

    Anny: Ja, der er godt med plads til fårene. Sjovt nok har næsten alle hunnerne 2 unger (samme størrelse) jeg troede egentligt 1 var normalen?

  • admin

    Mads: Takker 🙂 Man føler sig ikke specielt sej når man ligger og ryster af kulde i soveposen 😉 Bliv endelig ved at checke bloggen; det er rart at nogen læser det man skriver 🙂 Hils omkring dig.

  • Anonymous

    Uuh hvor ser det altså lækkert ud , nu kommer du ‘snart’nordpå til Akureyri- hvor jeg har boet. Skøn by og gode is og videre til myvatn – fantastisk vulkanlandskab – husk myggespray. Det vrimler med de små bæster fortsat go cykeltur-vi er godt nok misundelig på dig og de oplevelser du får.

  • Anonymous

    Vi tager til Lundø imorgen med campingvogn, dykkergejl og badedyr imorgen tidlig, så mon ikke det også bliver godt. Ha en fortsat go cykeltur John, knus fra Rauhe Harreby’erne

  • admin

    Nete (?): Jo, jeg tror jeg kommer til Akureyri, er der noget specielt man skal se der? jeg trænger lidt til en større by, det er måske der.
    Efter møde med nogen små fluer har jeg købt mig et myggenet til hovedet, det virker fremragende (mod fluer). jeg har ikke set myg endnu, men jeg har heller ikke set så meget af Island endnu.
    Lyder fedt med campingvognen, håber i får godt vejr 🙂

  • Anonymous

    Åh ja, kan se jeg er anonym jep, Akureyri er en større by med et par gode spisesteder, noget ‘liv’ og måske et varmt bad og en tørretumbler?? Det kan du vist trænge til efter de hårde omstændigheder vi er på Lundø, her blæser det og vandet er 15 grader, så det er ikke meget bedre på disse egne. Vi har dog alle våddragter med, så jeg tror det går med snorkling og holde varmen. Fortsat go rygvind deroppe i bjergene ❤❤ knuuuuz fra os alle.

  • Anonymous

    Takker! jeg ser lige hvordan det passer på planen med Akureyri. God tur i Lundø (jeg var lige inde at finde Lundø på kortet), nydelig beliggenhed. I skal da næsten lige køre forbi Skippergården ?!

Leave a Reply to Mads Pedersen Cancel reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>