Etape: Manihuales – Coyhaique, 92km
Jeg snakkede med nogen israelske piger (jødiske), der tog den på stop gennem Chile i går, på campingpladsen. Man kan godt mærke at de er lige en anelse skeptiske til at starte med når de snakker med nye folk. De har ikke mange steder i verden de kan rejse frit. Hvor der er mange muslimer er det for farligt; I DK, hvor vi tror det er sikkert, bliver vi nødt til at bevogte jødiske institutioner med bevæbnet militært personel, ved bare ganske få procents muslimer i landet.
De fleste jøder tager på en længere rejse efter afsluttet værnepligt (2 år for kvinder og 3 for mænd), og ofte går rejsen til Sydamerika, da det er relativt sikkert for dem.
Det blev endnu en dag med sol. Vinden var i ryggen, men jeg har også valgt at køre fra nord til syd bl.a. pga. vinden, den er generelt gående fra nord til syd i denne del at Sydamerika. En anden god ting ved at køre fra nord til syd er at solen er i ryggen. Jeg er på den sydlige side af vendekredsen her i syd (Stenbukkens Vendekreds) så solen kommer aldrig længere sydpå som jeg er.
Jeg snød lidt i dag. Carretera Austral vejen (rute 7) var en grusvej på distancen i dag, og den gik gennem et pas i 700m højde. Det havde jeg simpelthen ikke kræfterne til, og da det så var en anden vej der gik til samme destination, men med asfalt og ikke i de samme højder, så tog jeg den i stedet. Vejen jeg tog, var længere og meget mere trafikeret, men det var det værd.
Helbredsstatus: Mine knæ brokker sig lidt de første 20 km hver dag, men jeg satser på de ikke bliver overbelastede (de er lidt min akilleshæl på de her ture). Solen har ikke været min næses ven. Den første dag med sol, blev min næse helt forbrændt (jeg var ikke klar over hvor lidt ozonlag der var); men næsen er ved at komme sig. Jeg cykler med længe ærmer for ikke at få forbrændt armene, og jeg har købt nogen havehandsker jeg har klippet fingrene af, for at beskytte hænderne mod solen. Resten af kroppen er smurt ind i faktor 50 når jeg er i solen. Det lyder voldsomt med solen, og det er det sådan set også; men jeg får nogen fine cykelben…
Leave a Reply