Patagonia

22. I ly af gletcheren

Etape: Puerto Yungay – et sted ude i ingenting, 51km

Det regnede da jeg vågnede og teltet blev pakket sammen vådt. Det kan teltet godt tåle, hvis det ikke er sådan hver gang man pakker det sammen. Færgen sejlede kl. 10 på klokkeslættet (ikke noget ’manana manana’ over den færge). Jeg snakkede med en argentinsk pige (også cyklist) på sejlturen. Vi snakkede om Hanta virussen – det er vist dén der giver deforme børn hvis gravide får virussen. Hun fortalte at der var byer i Argentina, de ville være cyklet igennem, men hvor hele byen var i karantæne pga. Hanta virussen. Den er åbenbart stadig et problem hernede. Jeg tror dog ikke jeg er i risikozonen; virussen smitter ved kontakt med steder hvor der er/har været rotter, og der er et en fordel at jeg selv laver min mad, og selv har telt med. Så har jeg fuld kontrol over hvad der kommer i kontakt med hvad.

Jeg fandt ud af at et ‘øje’ på cyklen, der holder bagbagagebæreren, er knækket af. Det skulle ikke ske på sådan en dyr cykeltouring cykel som jeg har. Jeg skal lige hjem og have checket garantien, og måske have snakket med Koga (fabrikanten). Jeg kunne fixe det (7-9-13 og bank under bordet) med nogle spændebånd jeg havde med.
Jeg forstår godt at det sker. Grusvejene hernede er meget ujævne og jeg har meget vægt på cyklen. Egentligt imponerende at der ikke er sket flere skader på den.

Det har dryppet det meste af dagen, og udsigten har været gråt i gråt. Jeg håber det bliver bedre i morgen. Landskabet er fint, men humøret følger hovedsageligt vejret (solskin = godt humør, regnvejr = mindre godt humør).

Jeg har fundet en plads at sætte teltet på for foden af et bjerg med en gletcher på, Det ser ret godt ud. I morgen har jeg 50km til Villa O’Higgins og afslutningen på Carretera Austral. Jeg glæder mig i hvert fald til at få et bad.

2 comments to 22. I ly af gletcheren

Leave a Reply to admin Cancel reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>