Etape:Til Buenos Aires, fly
Meget tidligt op, kl. 4:45 slog jeg øjnene op (eller der ringede uret i hvert fald). Flyet går kl. 9 og der skal cykel med (med de problemer det kan give) og jeg være checket ind.
Der var 7km til lufthavnen. Det var en drøm at cykle derud i morgenstunden uden vind. Jeg cyklede derud for at undgå at være afhængig af en taxi, og fordi jeg ikke tror cyklen kan være i en taxi (og fordi der ikke er langt). Vejen til lufthavnen var levende af kaniner – der har ikke været mange biler på denne vej før i dag. Lidt før lufthavnen, var der en politiafspærring, men politimanden sad og sov så fint i hans lille hus, at jeg ikke ville vække ham, så jeg cyklede udenom.
Jeg var i lufthavnen godt 6 og der var vitterligt kun en ældre tysker og så mig. Ingen ansatte. Jeg begyndte det store møje med at pakke cykel og sidetasker ned. På turen herned, fik jeg at vide i Billund at cyklen kostede 250€ (1900kr) at få med flyet, men min extrataske kostede også 250€ at få med (heldigvis var det Billund, og hun fiksede det så jeg kun betalte for cyklen). Men jeg skal ikke risikere at skulle betale for en extra taske på vejen hjem med Lufthansa.
Jeg fik pakket cykel og én taske sådan at begge ting vejer under 23kg (en magisk luftfartsgrænseværdi, som måske burde med i næste Harry Potter bog). Jeg snød lidt ved at pakke telt og underlag sammen med cykel, men det kan ikke ses. En cykel ses af luftfartsselskaber som ‘grøn’ og ‘fremmeligt’ derfor checkes cykel kasser ikke på samme måde som andet bagage.
Der var ingen problemer med at få bagage med flyet. Jeg skulle betale 150kr i alt for cykel og overvægt (man må kun have 15kg med i lokal flyet normalt). Alle de bekymringer, jeg har haft, under hele min tur i Patagonien, om eventuelle problemer, på denne flytur, med bagage, har været spildte. Det burde mine rejser have lært mig, og det har egentligt også; alt kan løses. Nogen gange glemmer jeg det bare.
I Buenos Aires kom cyklen ud i fin stand. Jeg gik ud af ankomstterminalen, og lige der, var en stand der solgte taxibilletter. De kunne, for lidt extra, tage cykel med (det var lidt dyrt – 150kr – for 8km) men jeg ankom til hotellet efter ganske kort tid (endnu en gang mange spildte bekymringer). Hotellet, som jeg bookede over nettet, ligger sprit midt i centrum, og jeg har et værelse med den fedeste udsigt. Jeg betaler 350kr/nat for 2 værelser en-suite med eget bad/karbad/toilet. Det var nærmest det billigste jeg kunne finde i Buenos Aires og det er bare så godt – jeg forstår det ikke helt – det bure være meget dyrere.
Om aftenen gik jeg på en steak restaurant (rigtig gode anmeldelser i TripAdvisor) – det er jo det man skal i Buenos Aires. Jeg fik husets specialitet, en steak på omk. 400gr. med en bagt kartoffel til. Steaken var som den skulle være. Yderligere fik jeg ½ fl. Argentinsk vin. For det hele kom jeg af med 100kr. og det var inkl. drikkepenge. Meget billigt i forhold til Danmark.
Notabene: Forfatteren Jules Verne er populær hernede, som Julio Verne 🙂
For at komme i rette stemning, så jeg filmmusicalen ”Evita” om Eva Peron – en elsket argentinsk præsident frue – på min computer om aftenen. Det er jo ren research.
Rigtig fin fordeling mellem kød, garniture og pris – et land efter min smag 🙂
Hej Thomas. Ja, de er stolte af deres steaks. Jeg er også nervøs for at jeg ville blive alvorligt fed, hvis jeg skulle blive her meget længere 🙂