Thailand-2022

4. Haves: En lille bid af paradis. Søges: Turister…

3. jan. 2022

Koh Lanta

Jeg faldt om på sengen kl 21 i går aftes – jeg er ellers et B menneske – og fik sovet rimeligt igennem (exit jetlag?).
Nyligt opstået, gik jeg ned i den tilhørende restaurant og fik en Pad Thai (stegte nudler med tilbehør; mine med blæksprutte). 120 Bath ~ 24DKK det er simpelthen så billigt og så godt at jeg ville ønske jeg havde flere maver (+1 til køerne der)… Jeg har faktisk youghurt i køleskabet, men hvorfor i alverden spise det når man kan få Pad Thai med blæksprutte til 24kr?!

Jeg fik at vide af manageren at jeg skulle have en corona test i dag (det skal man åbenbart når man har været i Thailand i 5 dage). Da jeg landede i lufthavnen, var der godt nok en kvinde der pegede på en QR kode, der gav info stod om én yderligere test, men det var den information jeg har fået (jeg valgte så at ignorere det). Men når manageren nu sagde det, var det svært at undslå sig. Hun gjorde det selvfølgelig i bedste mening. Hun hjalp med at arrangere testen og et testhold kom simpelthen hen til hotellet og testede én anden og jeg. Gratis (Thailand betaler). Det var en quick test (næsetesten). Hvis jeg ikke hører noget er det godt… Fingre krydset, ellers skal jeg tilbringe en uge sammen med Henrik Qvortrup i karantæne (der sidder han vist stadig)…

Jeg brugte det meste af eftermiddagen ved restaurant/poolområde. Det var overskyet så temperaturen var ikke for høj. Mod aften tog jeg en cykeltur ned af vejen (der er én stor vej) på Koh Lanta. Der er ikke rigtig nogen by her som jeg troede, men omkring vejen ligger en masse butikker, restauranter og massagesaloner der servicerer turister.
Det var direkte deprimerende at cykle her. Der er så mange restauranter og massagesaloner, men næsten ingen turister/kunder. Det er godt nok synd for thaierne – der er ikke nogen “coronapakker” for mistet indtægt her.
Om aftenen gik jeg en tur hen af stranden og her var indtrykket det samme. Stranden skulle sprudle af liv her i højsæsonen (barerne og restauranterne ligger nærmest på stranden), men hovedparten af barerne og restauranterne var mennesketomme kl 20 🙁 Der var en ildkunstner (?) der optrådte, men meget sigende; foran en tom restaurant.

2 comments to 4. Haves: En lille bid af paradis. Søges: Turister…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>