6. Phuket

Koh Phi Phi – Phuket, 38km (på cykel)

Jeg skulle med båden kl 11 og var oppe så jeg kunne nå en Pad Thai før båden gik. Det lykkedes ikke, restauranten jeg fik mig sat ind på serverede kun vestlig morgenmad – den så ellers så lokal ud 😐 Jeg nøjedes med 2 toasts og en kaffe.

Jeg har booket billetter til den langsomme færge, samtidig med dén, sejler en speedbåd der kun bruger 1 time på turen til Phuket – jeg kommer til at bruge 2 timer. Det var med vilje jeg bookede færgen – jeg har ikke travlt og der er aldrig problemer med at få cyklen med en rigtig færge.

Jeg var lidt nervøs for afrejsen. Phuket er p.t. den eneste måde at komme ind i Thailand på (>>”No Quarantine” Phuket Sandbox<< hedder programmet). Som turist flyver man ind til Phuket, og må så ikke forlade Phuket i 7 døgn. Jeg var bange for at jeg måske ikke kunne komme ind i Phuket (en ret opdateret hjemmeside, skrev at man skulle kunne fremvise en under 72 timer gammel coronatest), men der var ingen problemer, jeg skulle bare vise vaccinationsattest. Det var det… Der sker så mange ændringer med indrejsetilladelser her i Thailand at kun den officielle hjemmeside er opdateret, og den er så tilgengæld ret ringe… Nu må vi så se om jeg kan forlade Phuket igen 😉

Vel landet i Phuket, vendte jeg cyklen sydpå. For at få noget ud af Phuket (Phuket er på størrelse med Bornholm), ville jeg tage den sceniske rute langs kysten syd om øen for senere at vende mod nord på vestkysten (jeg jagter den pefekte solnedgang og den er på vestkysten). Det var en rigtig god tur, men på et tidspunkt var der et halvstejlt bjerg på 200m og det var godt nok, ja, op ad bakke 😐
Jeg har fundet ud af at man godt kan blive forbrændt på skinnebenene – det ville jeg ellers have forsvoret.

Jeg er landet på et ‘dansk’ hotel der hedder “The Little Mermaid” (sjovt nok er her kun svenskere), den ligger på en gade hvor der er danske flag i alle barer. Der er et billede af Kong Frederik den 9. på væggen ved baren. Da jeg ledte efter hoteller fik jeg hjælp af nogen danskere der sad på en af de her danskerbarer.

Langt de fleste thaiere bærer mundbind i offentligheden. Jeg ved ikke om det er lovpligtigt, men De gør det nærmest alle sammen. I Bangkok gjorde turisterne det også, men her på øerne bruger turisterne konsekvent ikke mundbind (måske lige undtaget når de skal med offentlig transport eller lignende). Jeg ved ikke om det er rimeligt eller ej – det er trods alt os (europæere) der bonger ud på epidemien nu – men jeg er glad for at slippe for mundbindet, det er simpelthen for varmt for den.