11. Bjerg!

12. Jan.
Morgenmad på hotellet (første sted jeg har haft det). Jeg elsker thai mad, men jeg var nu glad for en amerikansk morgenmad med æg, pølser og toast. Jeg fik planlagt hvilken vej jeg skal i morgen og så var jeg en tur på industrihavnen, for at se hvad der skete der.
Jeg fandt en glimrende restaurant, ved at se hvor alle thaierne spiste. Den er meget local (der er ikke kræset for hyggen). Men maden er glimrende og billig (30DKK for banan smoothie, ris og stegt gris med grønsager).

13. Jan.

Etapen: Ranong-Kaeng Chan Resort, 93km / 1200 højdemeter

Jeg var tidlig oppe, tidligere som før på ferien, jeg vidste jeg kunne få brug for tiden. Efter endnu en “american” morgenmad satte jeg kurs østpå. Jeg skal krydse bjergene for at komme fra østkysten til vestkysten. Jeg kan se at etapen indeholder et bjerg på 200m og et på 400m og der er 90km til nærmeste hotel (som jeg kan se). Det startede godt. Jeg kom forbi en hot-springs hvor man kunne varme fødderne i 65gr. (!) varmt vand.

Det gik også rigtigt fint over 200m bjerget, men ved 400m bjerget var jeg i den grad presset. Den er ret stejl, måske 15-20% ved toppen, og jeg skulle læne mig ind over styret for ikke at stejle.
Problemet med stejle bjerge er at man ikke kan køre langsommere som 5 km/t uden at vælte og hvis bjerget er så stejlt at man er presset ved den hastighed, så stiger pulsen, og når man når max. puls, kan man ikke holde cyklen kørende i lang tid før man skal have en pause. De sidste 1200m til toppen, kørte jeg 150m, holdt en pause og tog en tørn mere. Jeg er ikke sikker på at jeg ville være taget denne vej hvis jeg vidste hvor hårdt det var.

Men det var gudesmukt på den anden side af bjerget. Enkeltstående bjergtinder skyder op af jorden. Jeg håber lidt man kan se det på fotografierne, men det er lidt svært at indfange på fotos.

På den negative side var der en del hunde, flere som tidligere, der gerne ville vise at deres territorier også gjalt på vejene udenfor deres huse. Sjovt nok gælder det kun for cyklister (mere eller mindre kun mig), ikke for motorcyklister (som der er en million af). De løber lige ved siden af cyklen, gøer og viser tænder. Jeg sparkede én af dem i dag, men det fik den nu ikke til at holde op.
Der er hundegalskab i Thailand (ikke i alle hunde). Hvis jeg bliver bidt har jeg 12 timer til at komme til et sted hvor de har en kur (man skal så have 4 indsprøjtninger over 12 dage…), så jeg er ret opmærksom på hunde.

Hotellet jeg er checket ind på er so-so. De gav mig en bungalow uden nøgle først og kunne ikke forstå jeg ville have en nøgle. Jeg ved ikke helt om der gik noget galt i oversættelsen (de kan ikke engelsk, jeg kan ikke thai), men til sidst fik jeg en anden bungalow med nøgle til.

Jeg fandt en restaurant lige ved siden af (ud til nord-syd hovedvejen), og fik den største Tom Yum suppe ever. Det var himmelsk.