Thailand

Langdistance cyklist; ved et uheld…

Etapen: Lopburi – Nakhon Sawan; 150 km

Jeg troede der var 100km 🙁

Jeg fandt ud af at mit kort ikke passer. Der er veje der ikke er på kortet, og kortet viser veje som ikke eksisterer. Heldigvis fandt jeg i samme omgang ud af at min mobilos med ’Nokia Maps’ faktisk er opdateret, og den kan også vise de små veje.

Eftersom jeg først kom af sted kl. 9, havde jeg rimeligt travlt (det troede jeg ikke i begyndelsen, men efter at have kørt 20 km. og opdaget at det faktisk kun var 10km på kortet, så fik jeg travlt!). Der var ikke meget tid til at flirte med pigerne langs vejen (det gør jeg ellers helt vildt meget, host host), eller til at fotografere.
Det jeg kom igennem i dag var én stor sukker rørs mark (sådan mere eller mindre), de var i gang med at høste rørene, så der var mange at hilse på i løbet af dagen.

Jeg nåede i mål kl. 17.20 (solnedgang er omkring kl. 18.15, og jeg er ikke vild med at cykle efter solnedgang) så jeg var i sådan rimelig tid, desværre er byen her ikke med i guiden, og de er åbenbart ikke vant til turister (ordet ’Hotel’ står på thailandsk, og kun på thailandsk). Jeg fandt noget der lignede et hotel, og spurgte om det var et hotel, og det var det heldigvis.

150 km er for langt at cykle for mig! Det skal seriøst gøres kortere de næste dage.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>