Etapen: Huay Xai – Vieng Phoukha, 124km
Jeg vidste på forhånd hvor lang turen var, og vidste hvor store bjerge/bakker der var på ruten (mit kort har en højdeprofil for ruten jeg tog i dag) men hvad jeg troede at jeg vidste, var at vejen var ny og fin. Det var den også de første 60km og de sidste 20km, resten (40km) var halvt asfalteret og halvt grusvej (med et 2cm tykt lag støv ovenpå).
Det var enormt hårdt at cykle på gruset/støvet (hjulene snurrede rundt og gled af på stenene), og når det blev for stejlt opad, blev jeg nødt til at stå af og trække. Alt i alt en ret hård dag.
Heldigvis er der ikke så meget trafik på vejen igen. Det var kun minibusser med turister, og lastbiler med varer der kørte forbi.
Der var ikke andre muligheder end at cykle hele vejen; der var ingen guesthouses før Vieng Phoukha. Faktisk så var der ingen steder jeg kunne spise før Vieng Phoukha, så jeg var særdeles glad for at jeg spiste rimeligt godt i Huay Xai før jeg tog af sted (jeg kan cykle ca. 40km på tom mave, men det er også det). Jeg tror jeg skal til at have snacks og frugter med for en sikkerheds skyld, det har bare aldrig været nødvendigt før!
Udsigten fra vejen gør dog at man glemmer de smertende ben (engang imellem ihvertfald :)). Det er virkeligt bjerge heroppe og det er helt vildt flot (det er dog svært at fange på billeder).
Laos er meget forskelligt fra Thailand. Det føles (og er) langt fattigere. Lonely Planet guiden skriver at dem der tjener 3US$ (15DKR) om dagen er middelklassen. Alle de småbyer jeg kom igennem i dag (det var mange) bestod af bambushytter på stylter og ikke træ og mursten som i Thailand. Børnene er beskidte (og der er rigtigt mange af dem). Vejen er ringe. Der er ingen restauranter eller bare fortovs madsteder.
Børnene i landsbyerne jeg kom forbi (og det var, som sagt, mange!), skulle lige ud at hilse på farangen (europæisk udlænding) der kom cyklende, og hvis ikke børnene så mig, så råbte forældrene det til dem.
Det er faktisk kanon hyggeligt sådan at blive modtaget med et ”Sabkai Dii” (sådan lyder det :)) (goddag/hallo), nogen forsøgte sig også på engelsk (en del faktisk), med mindre held, de sagde i hvert fald alle sammen ’goodbye’ i stedet for ’hello’ (og jeg nægter at tro at det er fordi de brugte sarkasme ;))
Jeg fandt et sted at bo, som koster 50.000Kip (ja, hold fast ;)), man skal dividere med 1700 for at få det i DKR, så det bliver omkring 30DKR. Jeg ved ikke helt om det er det værd…Men der er bad på værelset. Jeg spurgte om der var en internet forbindelse i byen, og værten kikkede underligt på mig og sagde internet? i Vieng Phoukha? (han snakker et rimeligt engelsk).
Der kommer strøm her kl. 18, eller det er i hvert fald hvad der er blevet lovet, og jeg kan høre at generatoren allerede kører…Uhh, lys på værelset!
Leave a Reply