Ho Chi Minh Stien

Vieng Xai – Sam Neua (Xam Neua) med bus

Jeg tog ned til turistkontoret og meldte mig til den guidede tur gennem grotterne kl. 9. Guiden ville helst vente til kl. 13 da jeg var eneste turist – det var OK med mig; mine rejseplaner er lette at ændre!
Der dukkede dog 2 englændere op (også cyklister; Rachel og Alastair, jeg havde talt kort med dem dagen før i Sam Neua). De ville gerne på turen nu kl. 9 og guiden var også lidt mere tændt på det nu hvor der var 3 personer.

Grotterne i Vieng Xai er kendte fordi ‘Pathet Lao’ (kommunisterne i Laos) gemte sig her under Vietnam krigen.
Som folk nok ved, vandt kommunisterne Vietnam krigen, men hvad mange nok ikke ved (undertegnede inklusive) er at Vietnam krigen også havde en, endog meget, stor påvirkning på Laos (læs mere under).
Da det er et kommunistisk styre (krigen gav kommunisterne magten her, som i Vietnam) her i Laos, er det meget naturligt at den audio-tour vi var på (vi fik en slags walkman der guidede os igennem de forskellige grotter), var farvet til fordel for kommunisterne, men jeg var faktisk imponeret over hvor lidt propaganda der var flettet ind i touren.
Alt i alt var det rigtigt spændende at se grotterne og samtidigt få historien fortalt. Grotterne i sig selv var dog ikke noget der fik tårerne til at trille…

Sådan rejsemæssigt blev det til en gang backtracking med bus i dag; og endnu en etape i bus venter igen i morgen. Jeg er på vej tilbage mod Østlaos, men tager det stille og roligt (jeg kan heller ikke andet, busserne går når busserne går her i Laos :-))

Jeg tog tilbage til Sam Neua, i en ladvogn konverteret til persontransport, sammen med de 2 englændere, Rachel og Alastair. Det var en fordel for mig da ‘busserne’ kun kører hvis der er folk nok til at betale. Vi spiste senere aftensmad sammen på en rigtig god indisk restaurant i Sam Neua.

Vietnam krigen (går også går under navnet ‘The Second Indochina War’) i Laos:

Laos har en meget lang østlig grænse mod Vietnam, og var derfor et strategisk vigtigt land under Vietnam krigen. Officielt var Laos neutralt, men da kommunisterne i Laos blev støttet af nordvietnameserne og da de højreorienterede kræfter blev støttet af USA/sydvietnameserne, blev disse grupper stærkere end de mere neutrale kræfter i Laos.
I Laos stod slaget mellem den USA sponsorerede regeringshær og så kommunisterne.

Kommunisterne i Laos hjalp nordvietnameserne i krigen ved (som det mest kendte) at hjælpe dem gennem Laos til strategiske positioner i Vietnam. Denne trafik med forsyninger, soldater og våben blev kendt som ‘Ho Chi Minh Stien’ og er kendt fra samtlige Vietnam krigs film.

‘Ho Chi Minh Stien’ var en torn i øjet på USA og Sydvietnam, og USA bombede derfor det østlige Laos for at få stoppet trafikken på ‘Ho Chi Minh Stien’.

Det siges at der blev smidt flere bomber i Laos mellem krigens start i 1964 og våbenhvilens start i 1973 som der blev smidt under hele anden verdenskrig.
Det lyder vanvittigt, men som et billede på hvor desperate amerikanerne var for at få stoppet trafikken på ‘Ho Chi Minh Stien’, så går historien at USA, i stedet for at bombe ‘Ho Chi Minh Stien’, droppede dåser med Budweiser øl i stedet; de håbede at kommunisterne ville drikke sig fulde, og derved stoppe trafikken.

Det skal lige siges at ‘Ho Chi Minh Stien’ ikke er én sti, men mange stier som amerikanerne aldrig vidste hvor var.

UXO

Ovenstående forklaring leder mig videre til emnet UXO (UneXploded Ordnance – Ikke eksploderet ammunition). Der ligger tons og atter tons af; bomber der ikke detonerede ved nedslag, ‘Cluster bombs’ og andre ubehageligheder, specielt i Østlaos. Dog er det meste af den tilbageværende ammunition vist mest fra tidligere krige.

Det er faktisk så slemt at man bliver advaret (kraftigt endda) mod at gå bort fra stier og veje. Det er lidt ubehageligt at tænke på, men der er alligevel slanger og andet kryb man skal passe på, så bomber er bare én grund mere til at holde sig til vejen/stien. Jeg er alligevel ikke den store trekker (trekkie måske – men ikke trekker 🙂 ).