Laos

Luang Prabang og seværdighederne

I går slappede jeg af i Luang Prabang; nød byen og prøvede at fotografere den flotte fransk inspirerede arkitektur (men jeg tror ikke jeg lykkedes med det, det kræver altså sin mand at fotografere arkitektur).

I dag skulle der ske noget, mest fordi jeg syntes at når jeg nu engang er her bør jeg se det allermest kendte. Noget af det mest kendte her i byen er…udenfor byen: Pak Ou Caves og Tat Kuang Si vandfaldet.

Pak Ou Caves er 2 grotter fyldt med Buddha statuer af forskellig størrelse. Klippehylderne lignede lidt en overfyldt Kina reol i et ældre ægtepars hjem (det vil sige; et ægtepar med en forkærlighed for Buddha’er). Vi sejlede dertil (vi var af sted kl.8) og tilbage, der er vist ikke veje dertil. I alt tog det 4.5 timer.
Jeg var skuffet over hulerne, og ville ikke anbefale det til andre, men andre på båden syntes at samlet (båd-turen + hulerne) var det dét værd. Jeg tror måske at hvis man har sejlet på floder hernede før, og hvis man har set Buddha’er (og hvem har ikke det!) så kan man godt tage et andet sted hen i stedet.

Lidt mere positivt stemt er jeg overfor Tat Kuang Si vandfaldet. Vandfaldet er højt og flot og det er muligt at bade i de pøler den laver. Der var rigtigt mange turister derude (det er jo én af hoved turistmålene), men ikke sådan at man faldt over hinanden.
Jeg lavede endda noget trekking i mine badesandaler, til toppen af vandfaldet (jeg troede ikke der var så langt op!). Første og sidste gang jeg trekker i denne ferie! Til slut var jeg endda i vandet; ikke siden dykningen i Thailand har jeg været i vandet, og det var ligeså koldt som jeg husker!

Et par af pigerne jeg kørte i bus sammen med har 3 ugers ferie hernede (ikke meget), alligevel havde de et stort uheld med båden mellem Nong Khiaw og Muang Ngoi Neua. Deres båd gik simpelthen i stykker mens de sejlede, og de (sammen med et par andre) blev strandet på et skær midt i floden i et par timer. deres bagage så de sejle ned af floden (så meget som rygsække nu sejler)…..
Der var ikke nogen der kom til skade, skal lige nævnes først, og pigerne blev reddet af nogen fiskere, og de fik deres bagage igen (dog ret så vådt).
Jeg har selv sejlet samme rute, og blev nervøs bare ved at høre om uheldet!

Jeg spiser nu på min favoritrestaurant i Phonsavan‘s (Nisha Resturant) tvilling restaurant her i byen. Maden er ligeså god her. Jeg skal seriøst til at lede efter indiske restauranter i København, når jeg kommer tilbage!

Jeg har i min enevældighed besluttet at jeg tager af sted videre sydpå i overmorgen! Dvs. jeg cykler den 23. Jeg skal være i Vientiane og forlænge mit visum før (eller senest) den 30. og det burde ikke være noget problem. Eneste fare er Vang Vieng. På de andre turister lyder det som østens Ibiza. Man er ikke den første der er blevet hængende sådan et sted i længere tid!

Billeder fra den 20.:

Billeder fra den 21.:

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>