Laos

Farvel Vientiane!

Etapen: Vientiane – Paksan (Pakxan) med en detour til ‘Buddha Park’, 163km

En herlig flad etape. Den bliver godt nok lidt kedelig i længden, men det er fedt at man kan klare 160km på en dag.

Lige for, igen, at kommentere på størrelsen af Vientiane, så så jeg de første køer gå på vejen 10km uden for centrum 🙂

‘Buddha Park’ (billede) er en park med en masse Buddha of Hindu statuer. Grundlæggerens idé var at smelte buddhisme og hinduisme sammen, og det kom der så de her ret bizarre figurer ud af….man kunne bruge lang tid på at fotografere derinde, men jeg skulle langt i dag, så det blev bare til en kort visit.
Efter ‘Buddha Park’ blev min lille omvej til en lille omvej på grus, og det var jeg egentligt ikke så vild med. De sidste gange jeg har været på grus har det kostet på eger fronten. Min lille omvej viste sig også at blive på 20km, det var betydeligt længere som jeg havde regnet med at skulle køre for ‘Buddha Park’ (men den var nok det værd, set i bakspejlet).
Men i enden flaskede det hele sig; egerne holdt og jeg kunne køre de 160km uden de store fysiske problemer (ingen fysiske problemer i dag, skal lige siges!).

Jeg ville have brugt internettet i dag (fars fødselsdag!), og fandt også et hotel der reklamerede med gratis WIFI (et ‘dyrt’ hotel godt nok). Der var også WIFI, det var bare ikke tilsluttet internettet; prøv at forklare en lao det med tegnsprog! Laos er og bliver et internet uland langt efter Thailand og Malaysia.
Jeg er efterhånden blevet vandt til at hvis der står ‘WIFI’ ved hotellets indgang (det gør der så næsten aldrig), så skal man lige checke med sin computer før man tager værelset. Normalt er der faktisk WIFI, men det er også normalt at der ikke er adgang til internettet via WIFI’en. Hvis man påpeger det, trækker folk på skuldrene (de aner ikke hvad de skal gøre ved det).

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>