Laos

Sidste dag i Vientiane

Vientiane

Efter nu 3 hele dage i Vientiane er jeg ved at være klar til at cykle videre. Jeg har fået fixet min cykel (expat franskmanden Willy har virkeligt kælet for den), fået fornyet visum til Laos (besværligt men lade-sig-gørligt) og fået mig et sprit nyt visum til Thailand (også besværligt men lade-sig-gørligt). Faktisk er alt forløbet som det skulle. Jeg har dog brugt lidt flere penge som jeg havde regnet med, men 60US$ ~300DKR til visumer er ikke meget og 70US$ ~350DKR for cykelrep (Skiftet pedaler, nyt dæk, 2 nye slanger og løn) er bestemt heller ikke meget.

Jeg tog revanche med seværdighederne i dag. Jeg har været lidt sløv på den front!
– Jeg så det vigtigste tempel i Laos ‘Pha That Luang’, men når man ikke kender historien, er det bare et andet tempel!
-Jeg så Patuxai, som nok må kaldes Vientianes vartegn. Det er en slags triumf bue ala den/dem i Paris. Den blev lavet i 60’erne med amerikansk betalt cement, der faktisk skulle have været brugt til en landingsbane (den bliver kaldt den ‘vertikale landingsbane’ :)). Sådan kan historien også være lidt sjov 🙂

Jeg stødte lige på Eduardo (den svejtsiske cyklist) i dag, han var på vej til Bangkok i Thailand og derefter havde han et valg: Enten ville han flyve til Beijing, Kina, og tage den transsibiriske jernbane til Moskva og cykle videre derfra, ellers ville han hjælpe en kammerat med at sejle kammeratens båd fra Fiji til USA. Det kan godt være det er lidt af et dilemma, men det er et dilemma jeg godt gad tage (Caribien here I come) 🙂

Jeg bor lige ved siden af noget der ligner en thailandsk (eller dansk, for den sags skyld) ‘7-11’. Det er en rigtig flot butik, med aircon og det hele. Der står priser på alt, og det har fået mig til at tænke på (igen) at jeg faktisk ikke har set prisskilte før (næste ikke i hvert fald), her i Laos. Jeg har også fundet ud af at de priser jeg har betalt i resten af Laos passer rimeligt godt, selvom det hele er lidt billigere her i Vientiane (nok pga. grænsen til Thailand; de fleste ting importeres derfra).

Planen er at cykle til Paksan i morgen, og måske se ‘Buddha Park‘ på vejen (endnu en seværdighed). Der er 150km, men det er fladt (har jeg ladet mig fortælle), og på min nyfixede cykel regner jeg med at flyve derudaf! Bare lige for at være sikker, tager jeg tidligt af sted 😀
Men det er lidt træls at skulle sige farvel til god mad fra alle verdensdele og goddag til nudelsuppe igen!

En lidt kedelig nyhed er at jeg tror jeg har fundet ud af hvorfor mit kamera ‘låser’ engang imellem. Det er åbenbart et velkendt fænomen med en Nikon D200 og det er sandsynligvis en defekt lukker mekanisme (men den er jo stadig så ung; kun 27.000 billeder!) 🙁
Jeg håber bare den holder til jeg kommer hjem…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>