New Zealand

Endelig Her!

Auckland

Hej igen til alle der fulgte mig på turen til Sydøst Asien, og til alle som er nye på bloggen :o)

Jeg har taget cyklen med i flyet til New Zealand på en 3 måneders rejse. Planen er at cykle rundt om/på begge øer (smart nok kaldet nord- og sydøen), hvis tiden er til det, ellers bare det jeg kan nå.
3 måneder lyder af meget, men folk forsikrer mig at det ikke er for meget til NZ!

Lidt fakta om NZ:

  • 270.000km^2 – 6 gange større end DK
  • 4.2 mio indbyggere – langt de fleste på nordøen
  • Største by: Auckland med 1.2 mio indbyggere
  • Hovedstad: Wellington med 400.000 indbyggere
  • Tidszone: 12 timer foran DK (når der er vintertid i DK)

Endelig ankommet i Auckland. Jeg har fået checket ind på mit hotel og det ser faktisk rigtigt godt ud her.
Turen fra Strellev i Jylland til mit hotel i Auckland, ’Kiwi International Hotel’ (det billigste tæt på byen), tog omkring 38 timer. Først med DSB fra Vejle til København, derefter SAS til Tokyo, Japan og tilsidst Air New Zealand til Auckland, NZ.
Jeg var i Vejle i god tid – ingen grund til at stresse her – og kom også fint med toget. Toget kørte dog ikke andet end 20km før det brød sammen, og DSB brugte så 1 time på at finde ud af at toget nu engang ikke kunne køre videre. Jeg var i rimelig god tid, men jeg sad alligevel og blev mere og mere nervøs…Heldigvis fik vi skiftet tog, og kom til Kastrup kun godt en time forsinket (hvilket jo ikke er meget værre end DSB på en god dag – og nej, jeg er ikke glad for DSB)

Checkin af min cykel gik smertefrit; jeg regnede egentligt med at det ville koste op mod 1000,- for at tage cyklen med (det havde jeg læst mig frem til på nettet), men slap uden at betale en krone (tak! SAS).

Jeg havde 6 timer i Japan i transit, og brugte dem fornuftigt på at se lidt ’Star Trek: The Next Generation’ (verdens bedste scifi serie) på min lille smarte laptop. Det varede dog ikke mere end 30 mins før jeg begyndte at falde hen (ikke Star Treks skyld, skal lige siges!). Resten af tiden kæmpede jeg med at holde mig vågen – det ville være så pinligt at sove over sig og misse flyet!

En af de ting jeg havde glædet mig til ved Japan (selv om det bare var transit) var at se deres toiletter – de der smarte elektroniske nogen der kan sprøjte vand alle mulige og umulige steder hen.
Jeg blev heller ikke snydt! I lufthavnen var der nogen af de smarte toiletter, men der var så mange knapper på dem at jeg ikke rigtigt turde begynde at experimenter – jeg nød dog at der var varme i sædet (hvorfor er der ingen der har tænkt på det i DK?!)!

Jeg blev taget godt imod i Auckland, og fik en masse tips til cykelturen af chaufføren af den ’Airport Shuttle’ jeg tog ind til byen. Han forstod dog ikke at jeg gad at cykle. >>Hvorfor lejer du ikke en bil som alle andre<< var hans kommentar... Nu skal tiden bruges på at planlægge og få købt det sidste ind. Jeg regner med at tage en bus (ja, det er ikke noget jeg taler så højt om!) nordpå, helt op til toppen af den nordlige ø, og så starte med at cykle derfra. [nggallery id=153 ]

2 comments to Endelig Her!

  • Margit Madsen

    Hej John

    Tak for sidst, det var rigtig hyggeligt at du kom forbi.
    Hvor er det dog skønt at se sådan nogle solskinsbilleder, når vi nu har fået sne her i nat og gråvejr er det også. Håber du får en rigtig oplevelsesrig tur.

    Knus Margit

  • admin

    Margit: Jo, jeg hørte godt det om vejret! Jeg er også glad for det (vejret) hernede. Men tænk på at i slipper for myggene!…:)

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>