Ahipara
Jeg tog en fridag fra cyklen i dag.
Der skulle vaskes tøj (der var alligevel en grund til at hele mit telt lugter af sure tæer :(), og cyklens baghjul var totalt exet efter 6 eger skift så den skulle justeres op.
Det gik faktisk som forventet (nej, faktisk gik det som håbet, som er en del bedre end forventet – jeg har ikke 10 tommelfingre, men mere end 2 har jeg), og hjulet er næsten helt lige nu (jeg har heldigvis så mange egere i reserve at jeg kan klare at der springer et par).
Jeg snakkede med en schweizisk pige her til aften. Hun cykler alene rundt hernede i 5 mdr. Jeg synes det er ret sejt!
Cykel status: Efter 3 eger skift 1. cykel dag, 2 eger skift 2. dag og 1 eger skift 3. dag, er der ikke gået flere egere….Det håber jeg så holder… Til gengæld sprang kæden forleden. Jeg havde heldigvis et reserveled med som reddede situationen, men man bliver altid lidt svedt!
Fysisk status: Formen er ringe, men det vidste jeg egentligt også. Det kommer dog stille og roligt… Jeg har haft lidt problemer med overbelastning af et knæ (efter at have cyklet sydøstasien tyndt overbelaster jeg knæet på en tur til Aalborg !?), men det har jeg ikke mærket noget til hernede i NZ 🙂
Leave a Reply