New Zealand

Kauri træerne

Etapen: Rawene – Waipoua Forest, 60km

Jeg fik pakket mit møj-våde telt sammen (det regnede i nat) – Simone var godt nok den smarteste af os, da hun havde taget en dormitory seng til 20DKR mere som min telt plads.

Simone og jeg fortsatte videre sydpå sammen, og kom igennem noget virkeligt flot landskab. Ved et udsigtspunkt mødte vi et ældre dansk ægtepar som rejste rundt i bil. Jeg har indtil videre mødt 3 danske par hernede, 2 par var pensionister der turede og 1 par var unge piger.

Efter en 45 km kom vi til dagens feature: Waipoua Forest. Skoven er kendt for sine kæmpestore kauri træer. Der var gå-ture ind til 2-3 af dem, og vi var da lige inde at se dem.

Det største kauri træ vi så (det største i NZ og dermed verden) var 51m højt og havde en omkreds om stammen på 14m – Man mener den spirede omkring Kristi fødsel…

Waipoua Forest minder meget om skovene i troperne. Den ligner en regnskov/urskov på de planter der gror i den (med min ret begrænsede viden).

Vi skulle over den største bakke/bjerg jeg har kørt på hernede, den var på 400m høj, og det var hårdt. Heldigvis var den ikke videre stejl!

Vi ankom til campingpladsen ved en 19 tiden, og blev glade for at der var varmt bad.
Vi har været ret meget i tvivl om camping pladsen overhovedet stadig fungerede som sådan. Der er vist noget med at den lokale Mauri stamme har overtaget ansvaret med skoven og dermed campingpladsen – Men i alt fald kunne vi campere.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>