Etapen: Kawhia – Waitomo, 95km
Jeg kom lidt sent op af fjerene, hvis det er en sang i har hørt før, husker i ikke forkert 😉 Men denne gang var det mest fordi jeg blev vågnet kl. 6 af en fugl der havde en sang som et pivdyr. Først troede jeg det var én der legede med et pivdyr, men de fleste på campingpladsen er pensionister, og det passede ligesom ikke rigtigt ind.Da det blev ved, fandt jeg ud af at det var en rigtig fugl der ’sang’….
Apropos fugle, så har NZ en fugl der siger ligesom en plastikpose der er kommet ind i egerne på cyklen (og det er ikke engang løgn ;)). Det er brand-irriterende, fordi man bliver altid i tvivl om det nu er fuglen eller plastikposen, og så bliver man nødt til at stoppe og checke…
Etapen i dag var ret hård, den var 95km lang og det gik op og ned hele tiden. Hvis jeg ikke havde haft rygvind, tør jeg ikke tænke på hvor hårdt det ville have været….
Det er en stor befrielse at solen først går ned kl. 20.30, så man har rigelig med tid til at nå målet selv om man kommer sent afsted. Det gør at man ikke panikker og overbelaster sig selv.
Jeg er nu i Waitomo, som ikke rigtigt er en rigtig by, men udgangspunkt for alle ture til hulerne.
Det der er specielt her i Waitomo er deres glow worm huler (glow worms er nogle lysende larver). Det er en stor turistattraktion, og jeg skal da helt sikkert også ud at se det i morgen. Men hvor sjovt kan lysende larver i huler lige være?! Det er sådan lidt en pligt-attraktion for mig… Det er også rasende dyrt, så det bliver nok ikke alle huler jeg kommer ind i…
Campingpladsen er den pæneste og den dyreste (det hænger alligevel sammen engang i mellem). Der er en hot-tub og en pool. Jeg var lige nede at teste begge dele og det kan bestemt gå. Desværre er der ikke bobler i hot-tub’ben 🙁
Leave a Reply