New Zealand

Farvel Mt. Taranaki

Etapen: Opunake – Whanganui (Wanganui), 45km (cykel)

Jeg tog tidligt af sted fra Opunake da jeg gerne ville nå til Hawera (der er kun godt 40km) i god tid. Jeg vidste jeg skulle videre med bus til enten Whanganui eller Wellington. Jeg ville så beslutte mig undervejs…

Mt. Taranaki som var den store grund til turen på ”Surf Hw”, viste sig kun den første dag jeg kørte ind i Stratford, ellers har den holdt sig skjult i skyerne siden 

Heldigvis kom jeg til Hawera kl.11.30. Allerede kl. 12 stod det ned i lårtykke stråler. Jeg var trods alt kun blevet lidt våd på turen hertil.

Efter at have snakket med en cykel butik (jeg skal have gjort noget ved mit baghjul) i Wellington og en hostel også i Wellington, har jeg nu reserveret plads på hostellet over julen, og aftalt med cykelbutikken at jeg kommer forbi med cyklen engang op mod jul.
Det passer så fint med at jeg nu tager på en 2 dages ekskursion fra Whanganui, og derefter tager toget ned til Wellington. Hvis bare (please, please) at vejret bliver bedre…

Nu venter jeg på bussen der skal tage mig til Whanganui, Der kører 2 busser, og jeg håber at bare én af dem har plads til min cykel (og mig).

Opdateret: Jeg nåede til Wanganui, 80km længere og 160DKR lettere (det kostede nærmest det samme at køre hele vejen til Wellington; dvs. 3 gange så langt?!). Det regnede stadig da jeg nåede hertil og teltet, sammen med meget af mit tøj er nu vådt.

For at højne humøret lidt, tog jeg i biografen og så ’Tron’ i 3D (nogen ville måske sige at det var spild af penge, og efter at have set filmen er jeg tilbøjelig til at give dem ret) for at højne humøret efter den oplevelse, spiste jeg en stor burger, og DER blev jeg ikke skuffet 🙂

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>