New Zealand

Slut på Banks Peninsula turen…

Etapen: Akaroa – Christchurch, 85km

…og hvor er jeg himmelråbende glad for at jeg skal have en pause fra cyklingen 🙂

Det var ligeså gråt i dag som det har været de andre dage, så udsigten fra vejen var flot, men ikke så himmelråbende god som rigtigt mange siger – Jeg gad godt tage turen igen i godt vejr, men IKKE på cykel! Måske i mor og fars camper når de når herned?!

Apropos mor og far; de skulle efter planen lande i Auckland i aften, få bilen (camper van) i morgen og derefter starte turen hernedad. De har 1.5 måned hernede, og jeg har knap 3 måneder tilbage.

Jeg bliver her ved ’Avon City Backpackers’ (billigt, overskueligt og jeg kender efterhånden de fleste gæster), indtil de kommer. Jeg har brug for at restituere lidt og en pause fra cyklen er krævet efterhånden. Jeg vil samtidigt nyde Christchurch, som virker som en ret ok by.

Dagen i dag var træls. Jeg ville bare tilbage til Christchurch. Der var modvind og nogle ubehagelige bakker i starten af turen. Men jeg kom tilbage og fik en plads til teltet på plænen, stadig til 12$/nat (noget af det billigste jeg har oplevet i NZ).

Jeg fik for resten rundet 3000km mærket i dag og vil lige underholde med lidt statistik:
– Antal punkteringer: 0 (bank under bordet!)
– Antal egere skiftet: 11
– Antal overnatninger i telt: omkring 50 ud af 54 dage
– Antal gange dele af teltet har flydt på en vandpyt om morgenen: 2
– Antal andre turcyklister mødt: utallige, flere på én uge i NZ end på 5 måneder i Sydøstasien.
– Antal gange jeg har sovet ulovligt: 1 (men jeg vidste ikke det var ulovligt)
– Længste distance på én dag: 165km
– Højeste punkt krydset på cykel: 1265m (Island Saddle, Rainbow Road)
– Stejleste bakke: 16% konfirmeret

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>