Abel Tasman Coast Track

Etapen: Abel Tasman Coast Track

Mor og far læssede mig af ved Wainui Bay efter en god morgenmad som, helt ekstraordinært, blev indtaget udenfor i det gode vejr.
Wainui Bay er starten på vandreturen “Abel Tasman Coast Walk”, eller slutningen på vandreturen, alt efter hvilken vej man vælger at gå. Vandreturen er 54.4km lang og tager mellem 3 og 4 dage for de fleste, men man har hørt om folk der går den på 2 dage og der er også folk der tager deres tid, og bruger flere dage.
Mor og far fulgte mig den 1. time, hvorefter de vendte om. Jeg går med en taske der vejer mellem 10 og 15kg, præcist hvor meget ved jeg ikke. Til at starte med føltes min taske ikke så tung igen, men som dagen skred frem syntes jeg egentligt den vejer godt til…
jeg overnatter ved Waiharakke Bay efter ca. 5t30m gang (pauserne kommer foruden ved). Campingpladsen har 1 toilet (men et vandkloset ikke desto mindre) og 1 vandhane, det er det. Vi er 4 telte; 1 tysk pige, 1 tysk par, et hollandsk par og jeg. Alle (undtagen undertegnede) er mellem 20 og 30år gammel. Vi havde en overgang besøg af en israeler, men han ventede bare på det lave tidevand da han skulle krydse en flod.
Efter dagens etape har jeg fundet muskler i ryggen jeg ikke troede jeg havde, og jeg gruer for dagen i morgen 😐

26. februar 2011

Det startede med at regne kl. 3 i nat og fortsatte indtil næste morgen kl. 10. Ifølge vejrudsigten skulle det have været lidt overskyet med småbyger.
Om morgenen pakkede jeg mit våde telt sammen og lagde det ned til mit våde håndklæde(som have tørret udenfor), og vandrede af sted. Da mit humør havde været bedre (vandring i regn er ikke specielt sjovt), gav jeg et lille træ et lille dask med min vandrepind, og træet kvitterede med at hælde ½ liter vand ned af mig. Jeg vækkede åbenbart også et insekt der så stak mig i mit ene bryst (måske en hveps eller lignende), det er så hævet ret så meget nu (det endda uden kirurgi!).
Mine muskler havde det egentligt ret godt i betragtning af at jeg aldrig har gået så langt med rygsæk før. Faktisk synes jeg at det gik ganske glimrende gennem dagen (med musklerne) selv om jeg skulle gå 7t45min mod 5t30min i går. Humøret blev også bedre da det holdt op med at regne
Jeg går lidt til og fra med en tysk pige, som har booket overnatning de samme steder som jeg. Det er lidt hyggeligt at have nogen at følges med.
Jeg sover ved Torrent Bay (sjovt at APG ikke har fået den lukket?! haha) i nat, her er faktisk en lille by, men ingen købmand eller andre faciliteter. Jeg tror det er sådan noget sommerhus by-agtigt noget
I morgen er der officielt 5t vandretur før jeg kommer til Marahou hvor turen slutter, men jeg håber på at vi kan bide en times tid af turen, da vi kan tage en tidevandsgenvej ved lavvande i morgen tidlig.

27. februar 2011

Det var godt vejr hele natten (det regnede i hvert fald ikke), så jeg sov en del bedre som sidste nat. Sarah, den tyske pige, og jeg tog af sted samme tid, og da vi skulle samme sted hen fulgtes vi ad. Dagen startede med at vi skulle krydse 500m vand, det kunne kun krydses omkring lavvande. Vi prøvede 2.5 timer før lavvande, og det var lavt nok til at vi kunne gå over (knæhøjt for mig) – Det sparede os for 1 times vandring 🙂
Vejret var godt. Skyerne dækkede for solen ind i mellem – Noget som jeg var rimeligt glad for, da jeg har gået med en svag hovedpine fra dag 1. Jeg tror det er kommet af et svagt solstik fordi jeg ikke går med hat her i varmen.
Efter 3.5 timer mødte vi mor. Det viste sig at mor og far var gået mig i møde, og det var da hyggeligt at se dem igen 🙂
Vi kørte Sarah til hendes by – Hun er Au Pair hernede og bor hos en familie i Motueka.

Vandreturen har været rigtigt god, og jeg er glad for at jeg tog den. Før jeg tog af sted var jeg bekymret for om jeg kunne klare belastningen (min ene hofte er ikke hvad den var for 10 år siden:|), men jeg havde ikke nogen som helst problemer. Musklerne er selvfølgelig blevet ømme men det manglede da også bare.